Af - 16/11-15 06:13

Afsløring: Denne tidligere deltager tjekker ind som hemmelig gæstAfsløring: Denne tidligere deltager tjekker ind som hemmelig gæst

Pigerne i sidste sæson af ‘Paradise Hotel’ mente, at han var for flot til at tjekke ind på hotellet. Nu er han tilbage og klar til deltagelse nummer to.

Lækre Patrick Brylov fra sidste sæson af ‘Paradise Hotel’ vender tilbage i den nye sæson, hvor han er årets første hemmelige deltager. Det kan metroxpress nu afsløre, og det er en veloplagt ung mand, der er klar til at charme damerne.

- Det er super fedt at være tilbage. For de fleste er det en engangsoplevelse, så det at få muligheden igen er fedt. Jeg håber, at der kommer til at ske lidt mere end sidste år, griner 25-årige Patrick Brylov, da metroxpress møder ham i Mexicos stegende hede.

Sidste år røg han ud af programmet med et brag.

- Jeg havde en uheldig brandert med lidt for meget fart på og lidt for glatte fødder, så jeg styrtede med hovedet først ned i betongulvet. Jeg brækkede kindbenet, flækkede øjenbrynet og fik ødelagt to tænder. Jeg er stort set kommet mig nu og har fået lavet tænderne, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Orkan smadrer 'Paradise Hotel'

Patricks nye 'Paradise'-billede. Foto: TV3

Da metroxpress spørger de kvindelige deltagere, hvem de synes er den flotteste af fyrene i år, svarer flertallet ‘Patrick’, og han har ikke tænkt sig at holde sig tilbage.

- Pigerne er mere min type i år, så jeg er tilfreds. Jeg kan sagtens se mig selv have sex herinde, så hvis muligheden opstår, er jeg frisk, siger han med sveden dryppende fra panden.

Nu udråbte vi dig jo til favoritten i sidste sæson, hvor du blev stoppet af dit fald. Hvad vil du bruge pengene på, hvis du vinder i år?
- Jeg vil klart få lavet flere tatoveringer og rejse med mine kammerater. Hvis jeg vandt nok, ville jeg også lægge en udbetaling til en lejlighed, men først og fremmest tatoveringer.

LÆS OGSÅ: TV: Én af pigerne på 'Paradise Hotel' har drukket tis

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress