Af Mikkel Kofod - 13/10-16 04:00; Opdateret: 13/10-16 08:19

LISTE: Store filminstruktører der er kikset i springet til tvLISTE: Store filminstruktører der er kikset i springet til tv

Her er fire berømte filminstruktører, der skulle have holdt sig til det store lærred.

storybild

Woody Allen (Billede: Charles Platiau)

Wood Allens tv-serie ’Crisis in Six Scenes’ har netop har haft premiere på streamingtjenesten Amazon, men anmelderne hader den. På siden Rotten Tomatoes, der samler antallet af negative og positive anmeldelser, ligger Allens serie på sølle 17 procent.

Mange store filminstruktører laver tv-serier i disse år, men mange af dem fejler. Her er fire eksempler på instruktører, der skulle have holdt sig til filmmediet.

LÆS OGSÅ: Dansk efterkrigsfilm skal dyste i fornemt selskab

Hvem: Ole Bornedal
Tv-serie: ’1864’

Med et budget på over 170 millioner kroner var det danmarkshistoriens dyreste tv-serie, men historien om det danske nederlag i den anden slesvigske krig i 1864 endte som en fuser.

Anmelderne var generelt enige om, at serien, som Ole Bornedal selv skrev efter at have fyret de oprindelige manuskriptforfattere, var overdrevent patosfyldt, og serien mistede over en halv million seere (svarende til hver tredje) fra første til ottende og sidste afsnit.

LÆS OGSÅ: "Pretty Woman"-instruktør Garry Marshall er død

Hvem: Martin Scorsese
Hvad: ’Vinyl’

Den legendariske filminstruktør Martin Scorsese havde haft succes med sit første tv-serieforsøg, gangsterserien ’Boardwalk Empire’, men det gik helt galt med hans andet forsøg.

’Vinyl’, der handler om musikscenen i New York i 1970’erne, var udset til at være HBO’s store afløser for ’Game of Thrones’, men serien blev stoppet efter en enkelt sæson trods de massive forventninger.

LÆS OGSÅ: Manden bag mesterværket "The Deer Hunter" er død

Hvem: Michael Mann
Hvad: ’Luck’

’Luck’, som ’Heat’-instruktør Michael Mann instruerede første afsnit af, foregår på travbanen, men selv om serien altså handler om spil og held, var det ifølge den officielle forklaring uheld, der fik serien aflyst.

Hestene, der medvirkede i serien, blev ved med at dø, og serien blev aflyst efter bare en sæson af sikkerhedshensyn til dyrene. Men mon ikke det problem kunne være blevet løst, hvis seertallene og anmeldelserne havde været bedre?

LÆS OGSÅ: WOW: Dansk sci-fi-kortfilm er gået viralt

Hvem: Steven Spielberg
Hvad: ’Extant’ og ’Minority Report’

I modsætning til de andre instruktører på denne liste har Steven Spielberg ikke selv instrueret disse to serier, men han har produceret dem begge.

’Minority Report’ er en opfølger til Spielbergs film af samme navn, men fik kun en enkelt sæson. Kun lidt bedre gik det med ’Extant’, om en astronaut spillet af Halle Berry, der overlevede to sæsoner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress