Af Thomas Brunstrøm - 17/09-15 08:53; Opdateret: 17/09-15 11:30

FILMANMELDELSE: Højt at klatre, dybt at faldeFILMANMELDELSE: Højt at klatre, dybt at falde

'Everest' er svimlende flot, men bliver aldrig rigtigt bjergtagende.

Bildstrecke im Grossformat »

'Everest'
Instruktør: Baltasar Kormákur
Medvirkende: Jason Clarke, Josh Brolin
4/6 stjerner

10. og 11. maj 1996 forsøgte et usædvanligt stort antal mennesker (heriblandt danske Lene Gammelgaard) fra flere forskellige ekspeditioner at nå toppen af Mount Everest.

Bjergbestigerne blev fanget i et voldsomt uvejr, og otte mennesker mistede livet.

Hver og en af de mennesker, der forsøgte at bestige det berømte og berygtede bjerg den dag. har garanteret en spændende historie, men 'Everest' forsøger at fortælle alt for mange af dem og ender med ikke rigtigt at fortælle noget særligt.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Temmelig mat skakfilm

På papiret ser besætningen imponerende ud: Jason Clarke, Josh Brolin, Jake Gyllenhaal, Sam Worthington, Keira Knightley, Emily Watson, Robin Wright og mange flere, du kender. Men alt for mange af dem har alt for lidt at lave, fordi der er så mange karakterer, der skal præsenteres, og især Robin Wright er skammeligt spildt.

En enkelt sekvens, hvor bjergbestigerne taler om, hvorfor de egentlig udsætter sig selv for livsfare, er lige ved at blive interessant, men så går den vilde bjergbestigning snart igen.

Hvor det halter alvorligt med at få foldet historie og figurer ud, har den islandske instruktør Baltasar Kormákur i den grad styr på den tekniske side af sagen.

Mount Everest virker decideret skræmmende, man kan gribe sig selv i sidde og skutte sig i en lun biograf, fordi man føler kulden, og mulighederne i 3D og IMAX bliver fornemt udnyttet.

'Everest' er med andre ord svimlende flot, men på grund af manglen på figurer, hvis skæbne man for alvor interesserer sig for, bliver den aldrig for alvor bjergtagende.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Punkteret actionfuser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress