Af - 25/01-16 15:24

Stine Kronborg guider: Sådan bliver du en god realitystjerneStine Kronborg guider: Sådan bliver du en god realitystjerne

Vil du være den næste Gustav? Så følg Stine Kronborgs gode råd.

Bildstrecke im Grossformat »

I aften er der for tredje gang Reality Awards, hvor årets vildeste personligheder fra realitygenren skal findes.

Amalie Wichmann, Geggo og Linse er nogle af kvinderne, der dyster om prisen som årets deltager.

Det samme gør Gustav og Silas Holst i den mandlige kategori.

LÆS OGSÅ: 'Numse'-Rasmus nægtet adgang til Reality Awards: I strid med arrangøren

Aftenens værter er Stine Kronborg, Kasper Henriksen fra Paradise Hotel og Gustav Salinas.

Vi har spurgt Stine Kronborg, hvordan man bliver den perfekte realitystjerne, så du måske bliver inviteret næste år.

DO’s

Vær dum, dårlig og irriterende

Gå all in og skid på, hvad andre tænker. Vid, du er det æg, der faldt ud af reden, og smør det i fjæset på dem, der er så fandens bange for at skille sig ud. Hvis der er noget, du ved, du er dårlig til, dum omkring eller noget ved dig, der irriterer folk grænseløst, så lad vær med at gemme det væk.

Vær professionel

Selv om det kan give pote at være en nar uden blad for munden og grunden til, at du måske bliver valgt til et show, så det er vigtigt at være tjekket overfor producere og castere, det er trods alt dine arbejdsgivere. Du får ikke flere jobs, hvis du er en lort at arbejde sammen med, konstant møder op for sent til aftaler og generelt bare er utjekket.

Sæt en fjer i røven

Vær super malplaceret. Vi ved alle, at det er 10.000 gange federe at se de indledende runder af talentshows, dér hvor man krummer tæer, når man næsten er pinlig på andres vegne. Ligesom at der ikke er noget i min verden, der hedder overdressed. En normal person forsøger at blende ind, en realitysjæl bærer det med hovedet højt og sætter gerne en ekstra fjer i røven, hvis det forarger flere.

LÆS OGSÅ: Kæmpe realitydrama: Gustav smed Sy Lee af vogn

DON’TS

Sig ikke op

Lad vær med at sige dit job op, bare fordi du er kommet på TV, der er også et liv udenfor den kunstigt skabte verden. I det liv er der regninger, der skal betales . En realitystjernes popularitet kan være overstået hurtigere, end det begyndte.

Sig ikke nej

Alle er nok ikke enige, men jeg synes IKKE, at man skal være så bange for at sige ja til det ‘forkerte program’ eller den ‘forkerte kanal’. Spørg dig selv, om det er en oplevelse, du vil have med dig i livet? Og hey, hvis der er lave seertal, kan du jo spørge dig selv om du gjorde det godt nok.

Ingen copycats, tak!

Lad vær med at være en copycat. Tro mig, du skal nok høre for det, og det vil bare give bagslag. Vi er alle originaler, der findes ikke to af os. Så derfor er der heller ikke to ens karakterer, der bliver kendte på skærmen. Vi vil aldrig se to Sidney Lees, to Gustaver eller to Amalier.


LÆS OGSÅ: Kun én 'Paradise'-finalist har reality-potentiale

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress