Af - 18/03-16 12:28

'Daredevil' er tilbage: Vi har lavet de mest voldelige scener på tv nogensinde'Daredevil' er tilbage: Vi har lavet de mest voldelige scener på tv nogensinde

Når Daredevil vender tilbage i sin anden sæson i dag, bliver det både med trekantsdrama og en søgen efter, hvad en rigtig helt er.

Bildstrecke im Grossformat »

Superman prøver at redde Jorden, mens Spiderman giver sig i kast med hele New York City. Og så er der Daredevil, som kun forsøger at gøre newyorker-bydelen Hell’s Kitchen mere sikker.

- Han er en gadehelt, som slet ikke er i stand til at redde hele universet. Hans heltemod går ud på at slå én skurk ad gangen, siger Charlie Cox, der er skuespilleren bag Daredevil.

- Det kan jeg vildt godt lide. Når du har en uoverskuelig opgave foran dig, så får du det kun gjort, hvis du starter med én lille ting ad gangen. Når man starter på det, kan man måske ikke helt se pointen, men i sidste ende gør det en forskel, siger Charlie Cox.

I første sæson af den populære Netflix-serie, fik seerne indblik i, hvordan Daredevil blev en selvtægtsmand, der rydder Hell’s Kitchen gader for skurke. I denne sæson handler det om, hvem der egentlig har ret til at kalde sig for helt.

LÆS OGSÅ: TV: Jessica Jones er ikke en superhelt med høje hæle og store patter

- Er de her helte en fordel for vores samfund, eller gør de mere skade? Daredevil har lyst til at kategorisere The Punisher, som en skurk, der skal ødelægges. Men han bliver hurtigt nødt til at bearbejde, at han faktisk har mere tilfælles med The Punisher, end hvad der skiller dem ad, siger Charlie Cox om den nye selvtægtsmand The Punisher, som optræder i denne sæson.

Matthew Murdock aka. Daredevil

Daredevil bliver også fanget i et trekantsdrama, afslører Charlie Cox. På den ene side af den røde djævel står hans søde assistent Karen, mens skurken Elektra står på den anden.

- Paradoksalt nok giver både Karen og Elektra ham muligheden for at være sig selv. Karen bringer det gode frem i ham, hvor han er den mand, han gerne ser sig selv være. Elektra kender hans dårlige side, så han kan vise hende det, han skammer sig over, siger Charlie Cox.

”Vi har lavet de mest voldelige scener på tv nogensinde”

En skruppelløs morder med et motiv er løs i den nye sæson af Marvel-serien, og det er den 39-årige Jon Bernthal, der har fået æren af at spille The Punisher.

- The Punisher har kæmpet for sit land, set forfærdelige ting og slået ihjel. Da han kommer tilbage bliver hans familie brutalt myrdet. Så nu har han retfærdiggjort i sit eget hoved, at det er okay at dræbe. Hans dilemma er, om han gør det for at få hævn, eller fordi han er afhængig af at slå ihjel, siger Jon Bernthal til metroxpress.

LÆS OGSÅ: 20-årige Magnus i finalen om Netflix-drømmejobbet

Han fortæller, at rollen har været yderst krævende at spille. Der har ikke været meget tid til hygge og restaurantbesøg i New York, når der har været pauser på optagelserne.

- Jeg er nødt til at være et meget dystert sted i mit hoved. Jeg isolerer mig selv. Det er sådan, jeg arbejder bedst, siger han.

Daredevil og The Punisher

Men for ham er det det hele værd. Skuespillet må gerne være udfordrendende.

- Du mister en smule af dig selv hver gang. Du efterlader noget af dig selv i sådan en karakter. Men det her er en profession, som har reddet mit liv, siger han og uddyber:

- Jeg har haft mange problemer i fortiden. Jeg var ikke på vej i den bedste retning. Da skuespil kom ind i mit liv, reddede det også mit liv, fordi det sendte mig i en helt anden retning. Det gjorde mig til en voksen mand.

Udover en voksen mand, er han også blevet en lettere forslået mand efter optagelserne.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Din seriesmag påvirker dit kærlighedsliv

- De fysiske ting er som regel noget, der falder mig meget let, men det var utrolig svært for mig i denne her serie. Jeg har indspillet scener, som jeg tror, er nogle af de mest voldelige, der nogensinde har været vist på tv.

Kærligheden fra fortiden dukker op i 'Daredevil'

Udover The Punisher introducerer den nye sæson af Netflix også karakteren Elektra, der har en fortid med hovedrollen Daredevil aka. Matthew Murdock.

Hun bliver spillet af den franske skuespillerinde Élodie Yung, som beskriver Elektra som ‘en slags sociopat’.

- Hun har ikke meget samvittighed eller skyldfølelse. Hun går ikke op i, hvordan andre har det, og så bruger hun andre for at nå dertil, hun gerne selv vil hen, siger Élodie Yung.

Elektra

Men alligevel ser hun ikke Elektra som en skurk i serien. Figuren er endt i en gråzone mellem det gode og det onde.

- Vi har virkelig prøvet ikke at lave hende til en arketype, når det kommer til skurke eller helte. Hun er blevet så menneskelig som mulig, lyder det fra den franske skuespillerinde.

Og så er hun altså heller ikke helt sociopat alligevel, understreger Yung. Elektra er nemlig i stand til at elske.

- Hun har en kæmpe svaghed, når det kommer til kærlighed. Det kommer til udtryk over for Matthew Murdock.

LÆS OGSÅ: Her er tre af de største genoplivede tv-serier

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress