'Pretty Woman' fylder 25: Derfor ville feminister hade den i dag'Pretty Woman' fylder 25: Derfor ville feminister hade den i dag

'Pretty Woman' er en af de største romantiske Hollywood-komedier. I dag er det 25 år siden, den havde premiere og feminister fortæller her, hvorfor filmen ikke ville gå i 2015.

storybild

Var vi mindre feministiske i 1990?

Det er i dag præcis 25 år siden, at alletiders romantiske komedie 'Pretty Woman' havde premiere i USA. Filmen, der gav Julia Roberts det helt store gennembrud og indtjente over tre milliarder kroner, bliver i dag beskyldt for at være nedgørende over for kvinder.

Amerikanske kritikere, der i anledning af jubilæet har kigget nærmere på filmen, kalder historien, hvor Julia Roberts som prostitueret på magisk Askepotvis bliver reddet af rigmanden Richard Gere, degraderer kvinder og glorificerer materialisme.

LÆS OGSÅ: Julia Roberts' søster angriber familien i selvmordsbrev

Katie Hail-Jares fra støtteforeningen 'Sex Workers Outreach Project' problemiserer filmens romantiske fremstilling af prostituion. De kvinder hun snakker med på gaden er ulykkelige og gør det kun af nød. Julia Roberts fremstilling ødelægger det billede, siger hun til CNN.

Feministen Rachael Johnson skrev sidste år et indlæg på filmsitet 'Bitch Flicks'.

- Det kan godt være, at 'Pretty Woman' er en fantasi, men den er dybt kapitalistisk og sexistisk. Vi må aldrig glemme, at det er en af de mest kvindenedgørende, patriarkalske, klassistiske, kapitalistiske, fordomsfulde film, der nogensinde er kommet ud af Hollwyood.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Er du også irriteret over den horisontale scrolling på Netflix?

Richard Gere, der med 'Pretty Woman' fik sin karriere tilbage på skinner efter et par års nedgang, er i dag ked af filmens budskaber.

- Vi fik karaktertyperne til at se godt ud. Heldigvis er vi blevet klogere, sagde han i 2012 til det australske magasin Womans Day.

'Pretty Woman' møder dog ikke udelukkende post-kritik.

En Brigit McCone har skrevet et modindlæg til Rachael Johnsons på 'Bitch Flicks', hvor hun kalder 'Pretty Woman' en 'feminist klassiker'.

- Julia Roberts' karakter er selvstændig. Hun nægter at arbejde for en pimp, hun forhandler sit forhold til Richard Gere og hun siger fra, når hun føler sig dårligt behandlet.

LÆS OGSÅ: Playstation vil genoplive dit fjernsyn

Herhjemme støtter direktør for Kvinfo, Nina Groes kritikken fra USA.

- Prostitutionsforholdet mellem Julie Roberts og Richard Gere bliver en askepot-historie, som man kommer til at dyrke som en romantisk fortælling, og det er en problematisk idealisering, forklarer Nina Groes.

Hun har dog selv været betaget af klassikeren.

- Jeg elskede Pretty Woman i 90'erne, og har set den mange gange, men det er bare synd, at det er løgn: Filmen tegner et romantisk billede af prostitution, men sådan er det meget sjældent i virkeligheden.

Skønt filmen får kritik, så skal den ikke bandlyses.

- Det handler ikke om at lave forbud, men man skal være opmærksom på indvirkningen, da fiktionen er med til at danne vores opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, pointerer Nina Groes.

LÆS OGSÅ: FILMANDMELDELSE: Hyggelig senior-komedie

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress