Af - 14/10-15 18:42; Opdateret: 14/10-15 19:00

Lene fra 'Gift ved første blik': - Sådan er det at kysse Pouls fuldskægLene fra 'Gift ved første blik': - Sådan er det at kysse Pouls fuldskæg

Lene blev gift med Poul i DR's matchmaking-program 'Gift ved første blik'. Her fortæller hun om de første nervepirrende timer af tv-ægteskabet.

- Det var rigtig sjovt at se første afsnit. Der sker jo mere end, man ser i programmet, men stemningen og spændingen var ret godt klippet sammen, fortæller Lene, der tirsdag aften blev tv-gift med Poul i DR's populære reality-serie 'Gift ved første blik'.

LÆS OGSÅ: Sådan var det at blive gift ved første blik

Lene var i første omgang lettet, da hun så Poul stå klar ved siden af præsten, foran venner og familie.

- Jeg havde fået kørt mig selv helt vildt op over, om det nu måske var en, jeg havde en fortid med, hvilket havde været mega akavet. Det kunne jeg slet ikke overskue. Men så var det Poul, og han smilede bare, og så blev jeg glad.

LÆS OGSÅ: Gift ved første blik: Sådan er programmet anderledes i år

Da Poul skulle holde bryllupstale for Lene, afslørede han, at hans platfødder havde tendens til at lave pruttelyde. En yderst original 'scorereplik' som Lene straks faldt for.

- Det var sjovt. Han gjorde det ret godt.

Hvad tænkte du om, at han hedder Poul?

- Jeg har fundet ud af, at han er opkaldt efter sin far. Og så tænkte jeg ikke mere over det.

LÆS OGSÅ: Line fra 'Gift ved første blik': - Jeg synes ikke, 27 er specielt ungt

Og det store spørgsmål: Hvordan er det at kysse Poul med hans store skæg?

- Haha, det er sgu meget fint. Det kradser ikke. Jeg kan godt lide mænd med skæg.

Tirsdagens premiereafsnit blev ifølge TNS Gallup TV-Meter overværet af 659.000 seere. Sidste sæson åbnede man med 838.000 seere.

LÆS OGSÅ: Gift ved første blik - her er deltagerne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress