Af Thomas Brunstrøm - 08/10-15 10:35; Opdateret: 12/10-15 11:22

FILMANMELDELSE: I rummet kan ingen høre dig slumreFILMANMELDELSE: I rummet kan ingen høre dig slumre

Ridley Scotts rumfilm er bundsolid, men aldrig rigtigt gribende. Og spilletiden på 130 minutter er lige til den søvndyssende side.

storybild

‘The Martian’ er både flot og spændende, men niveauet for rumfilm er bare højt for tiden. (Billede: FOX)

‘The Martian’
Instruktør: Ridley Scott
Medvirkende: Matt Damon, Jeff Bridges
4/6 stjerner

Med ‘Gravity’ fra 2013 og ‘Interstellar’ fra sidste år er barren sat temmelig højt for rumfilm.

‘Interstellar’ var fascinerende på grund af ormehuller, relativitetsteori og mindfucks hvert tiende minut. ‘Gravity’ var isnende nervepirrende, brugte 3D-teknologien til det yderste og gjorde et modigt valg ved at holde hele handlingen ude i rummet, frem for at krydsklippe mellem den ensomme astronaut og sammebidte NATO-typer, der med oprullede skjorteærmer og spændte kæbemuskler arbejdede på at løse problemerne.

I den sammenhæng virker Ridley Scotts ‘The Martian’ en lille smule… ordinær.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Stort ståhej for ingenting

Altid seværdige Matt Damon spiller den gæve astronaut Mark Watney, der efter en ulykke på Mars bliver efterladt alene tilbage på planeten. Filmen følger så hans kamp for at overleve synkront med NASA’s anstrengelser for at få ham hjem igen.

Veteranen Ridley Scott kan sit kram, og der kan ikke sættes en finger på håndværket. Filmen er visuelt nydelig, til tider ganske spændende, nogle gange ganske morsom og rammer alle de rigtige steder på spændingskurven lige der, hvor man skal. Men rigtig fantastisk bliver den aldrig.

Matt Damon giver en glimrende præstation, men Mark Watney tager det faktum, at han er strandet alene på Mars med så godt humør, at man aldrig for alvor bliver grebet af det. Der er også fine præstationer fra en lang række andre stjerner, men der er også så mange figurer i filmen, at det er svært for alvor at følge noget for ret mange af dem.

Og så har ‘The Martian’ et par irriterende detaljer undervejs, som for eksempel når en gruppe (må man formode) højtuddannede ingeniører forklarer, at det vil tage seks måneder at bygge en rumsonde, og NASA-chefen så bjæffer: “I want it done in three!” – og det så selvfølgelig godt kan lade sig gøre.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Dødgod indiefilm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress