Af - 24/09-15 06:25

Casper og Frank afslører: Denne komiker skulle have haft hovedrollen i 'Klovn'Casper og Frank afslører: Denne komiker skulle have haft hovedrollen i 'Klovn'

Da Casper Christensen og Frank Hvam for over ti år siden fandt på 'Klovn'-universet, havde de en helt anden komiker i tankerne som hovedperson.

storybild

(Billede: Sarah Buthmann)

I 'Klovn'-universet er Frank Hvam den uheldige antihelt som gang på gang fucker op, mens Casper Christensen slipper afsted med det meste.

Da serien havde premiere i 2005, kunne det dog have været med et helt andet udgangspunkt, afslører komiker-parret til metroxpress.

Casper: - Vi gav oprindeligt serien til Anders Matthesen, men han ville hellere lave sit eget, hvilket jo var helt fair.

Frank: - Vi vendte også (Lars) Hjortshøj, for vi ville egentlig gerne trække os lidt i baggrunden og fokusere på at skrive. Men så på et tidspunkt går det op for os, at det eneste rigtige var, at det skulle være mig.

Casper: - Og det er vi glade for, haha.

Metroxpress ringer til Anders Matthesen for at høre, hvorfor han sagde nej tak til 'Klovn'. Han husker det dog lidt anderledes.

- Jeg blev ikke tilbudt serien. Det kan være, de har tænkt på mig, da de skrev 'Klovn', men jeg har aldrig hørt om det før, at jeg skulle være blevet tilbudt serien. Men det var da sødt af dem at tænke på mig.

Frank Hvam retter sig selv i en mail til metroxpress.

- Vi overvejede at give 'Klovn' til Matthesen, fordi han er så dygtig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress