Af Thomas Brunstrøm - 15/10-15 07:08; Opdateret: 15/10-15 10:25

FILMANMELDELSE: Johnny Depp er djævelsk god som gangsterbossFILMANMELDELSE: Johnny Depp er djævelsk god som gangsterboss

Portrættet af ‘Whitey’ Bulger er Depps bedste præstation i årevis.

storybild

Johnny Depp er uhyggeligt god som den brutale gangsterboss ‘Whitey’ Bulger. (Billede: WARNER)

‘Black Mass’
Instruktør: Scott Cooper
Medvirkende: Johnny Depp, Joel Edgerton
4/6 stjerner

Selv Johnny Depps allerstørste fans må indrømme, at det er ved at være temmelig længe siden, han har lavet en særligt interessant film. ‘Trancendence’ var en af sidste års værste film, ‘The Lone Ranger’ fra året før var lidt ligegyldig, og i Dark Shadows begyndte Depp og Tim Burtons ellers upåklagelige samarbejde at virke lidt tyndslidt.

Men i ‘Black Mass’ er Johnny Depp bedre, end han har været i årevis – måske bedre end nogensinde. Det kunne dog godt være rollen, der gav ham hans første Oscar.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Søvndyssende spøgelseshistorie

Depp spiller hovedrollen i en historie baseret på virkelige begivenheder om James ‘Whitey’ Bulger, der i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne var Bostons mest berømte og berygtede gangsterboss, der – viste det sig senere – faktisk også var meddeler for FBI. Bulger var dog ikke dummere, end at han primært brugte FBI til at rydde sine mafia-konkurrenter af vejen og dermed styrke sin egen position som kongen af Bostons underverden.

På sin vis er der ikke meget i historien, man ikke har set før i ‘Goodfellas’, ‘Donnie Brasco’ og mange andre gangsterfilm, men Johnny Depp løfter i den grad filmen. Næsten ukendelig med tyndt hår, topmave og isnende blå øjne, er han skræmmende som den brutale, men intelligente ‘Whitey’ Bulger.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Stort ståhej for ingenting

At kalde Bulger for en mand med en kort lunte ville være en underdrivelse. Han er en mand stort set uden lunte og er isnende uhyggelig, uanset om han likviderer folk på åben gade eller giver sin søn råd om livet.

Hvis en af dine klassekammerater stjæler dine skolekridt, må du gerne slå ham i ansigtet. Du skal bare gøre det, når ingen ser det. Hvis ingen ser det, er det som om, det aldrig er sket.

Især en scene, der virker inspireret af den berømte “I’m funny how? Funny like a clown?”-scene fra ‘Goodfellas’ kommer til at blive et yndet eksempel, når der skal undervises i suspense på alverdens filmskoler. Resten af castet er også imponerende, hvor det især er interessant at se australske Joel Edgerton som korrupt FBI-agent, der graver sin egen grav dybere og dybere.


LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Dødgod indiefilm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress