Af - 19/03-15 15:28; Opdateret: 19/03-15 16:13

Borgen-stjerne er med i ny 'Game of Thrones'-sæsonBorgen-stjerne er med i ny 'Game of Thrones'-sæson

Endnu en dansker skal spille med i 'Game of Thrones'.

storybild

Birgitte Hjort Sørensen afslører nu, at hun er med i sæson 5 af 'Game of Thrones'. (Billede: Polfoto/arkiv)

Birgitte Hjort Sørensen, som du kender fra rollen som Katrine Fønsmark i 'Borgen', skal være med i den populære serie 'Game of Thrones'. Det afslører skuespilleren selv på Twitter, hvor hun også løfter sløret for, hvad hun skal spille.


- Spændt og stolt over at skulle spille en wildling-høvding, som er bekymret for sit folks fremtid i 'Game of Thrones' sæson fem, skriver den danske skuespiller.

Det kører altså på skinner for skuespillerinden, der også snart kan opleves i ‘Pitch Perfect 2′ og Martin Scorseses kommende rock’n'roll-serie for HBO, skriver Soundvenue.

Den største danske rolle i serien er dog stadig Nikolaj Coster-Waldau, som siden første sæson har portrætteret Jamie Lannister. Da han hygger sig i 'Kings Landing' er det dog tvivlsomt om de to danskere får lov at krydse klinger.

Tidligere har også Dar Salim haft en mindre rolle i den populære serie, som har premiere på femte sæson den 12. april.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress