Af Freja Dam - 07/07-16 15:15

De bedste serier i 2016 du (måske) ikke har setDe bedste serier i 2016 du (måske) ikke har set

Der har i år været masser af serier at tage fat i. Men har du set de bedste af dem?

storybild

(Billede: Scanpix/arkiv)

'Game of Thrones' er slut for denne sæson, DR's søndagsdrama holder sommerferie, og du har binget 'House of Cards' og 'Orange Is the New Black'.

LÆS OGSÅ: LISTE: Disse TV-serier aflyses til næste sæson

Men det er kun godt, for nu har du tid til at samle op på de serier, som du ikke nåede at se i løbet af året. Her er tre gode, som fortjener din opmærksomhed:

The Girlfriend Experience


Steven Soderberghs sexede dramaserie følger den ambitiøse jurastuderende Christine (Riley Keough, Elvis' barnebarn), der starter en sidekarriere som luksusescortpige. Portrættet af den prostituerede som en ressourcestærk ung kvinde, der er drevet af nysgerrighed og seksuel magtfølelse, lægger op til debat.
Kan ses på C Moore

Foto: PR

LÆS OGSÅ: Her er sommerens bedste serier

Lady Dynamite

Komikeren Maria Bamford spiller sig selv i 'Arrested Development'-skaberen Mitch Hurowitz' surrealistiske og tragikomiske metakomedie, der følger den bipolare komikers mentale sammenbrud og oprejsning i Hollywood.
Kan ses på Netflix

Foto: PR

LÆS OGSÅ: TV: Her er venner-øjeblikket du sikkert aldrig har opdaget

The Americans


Koldkrigsthrilleren om et sovjetisk spionpar, der agerer amerikansk kernefamilie, byder på 80'er-nostalgi, parykker, sex, politik, action, moralske dilemmaer og familiedrama. Bliver bedre for hver sæson.
Sæson 1-3 kan ses på Netflix, sæson 1-4 på Blockbuster

Foto: PR

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress