Af - 31/01-16 19:33; Opdateret: 01/02-16 14:15

- Vi startede som sædvanligt med en omgang diarré- Vi startede som sædvanligt med en omgang diarré

Metroxpress satte sig ned med Sjit Happens-skuespillerne til en snak om den kommende fjerde sæson.

Som optakt til sæson fire inviterede Zulu en masse Sjit Happens-fans op i et fly for at se de første to afsnit. Metroxpress var med og spurgte skuespillerne til deres værste flyhistorier. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

- Vi startede som sædvanligt med en omgang diarré. Det er åbenbart en nerve, vi har brug for. Så har man ligesom skudt det hele godt i gang.

Vi befinder os i fjerdesalshøjde på Nørrebro i København. I lejligheden der bliver brugt til at optage Zulu-serien 'Sjit Happens'. Holdet er klar med fjerde sæson, og de seks hoved-skuespillere er samlet for at løfte lidt af sløret for den kommende sæson.

Standupkomiker Nikolaj Stokholm sidder for enden af det lange bord. Til højre sidder skuespillerne Jonathan Harboe og Stephania Potalivo, på venstre side standupkomiker Ruben Søltoft, skuespiller Claes Quaade og det nye ansigt Roberta Reichhardt – barnebarn af film-legenden Poul 'Er du dus med himlens fugle' Reichhardt.

LÆS OGSÅ: TV: Sjit Happens-vennerne spiller de 4 typer, vi alle hader på et charterfly

De to første afsnit i sæson fire foregår i Egypten, og her blev holdet, som de ifølge Nikolaj Stokholm altid gør i starten af optageperioderne, ramt af sygdom.

- Maden var jo udmærket, men konsistensen ikke..., forklarer Claes.

- Jeg var meget syg og fik drop i armene. Der var 50 grader, så jeg dehydrerede fuldstændig, siger Stephania.

- Det var ret smart. De havde installeret telefoner på toiletterne, så der sad vi meget og snakkede sammen fra hver sit værelse. Vi fik øvet en del på manus, husker Ruben.

Alle overlevede heldigvis Egypten-optagelserne.

LÆS OGSÅ: TV: Sjit Happens-skuespillerne afslører om de er medlemmer af 'mile high club'

Sæson tre sluttede med, at Rubens karakter Olau friede til Stephanias karakter Ane. Hun sagde ja, men så ser det ud til, at Olau måske har været Ane utro, og hvor står de så nu? Og hvad med Nikolaj Stokholms vanvidsfigur Øland?

Stokholm: - Ja, hvad skete der med ham? Det kan jeg sgu ikke huske….Øh, jeg er jo lidt den danske Cramer som går ind, siger en replik og går så ud igen. I den nye sæson kommer der en lille hyggelig historie, hvor hans kærlighedsliv bliver udfordret.

Stephania: - For Ane og Olaus vedkommende er de stadig kærester, men der er nogle problemer, de skal arbejde med.

Jonathan: - Mads begynder på CBS. Det har sine udfordringer, og resten af kollektivet ved ikke rigtig, hvad de skal synes om det. Han kommer stadig til at fucke op, for han har stadig et svagt punkt for kvinder. Men ellers er Mads blevet lidt mere moden.

LÆS OGSÅ: Interview med 'Sjit Happens': (Næsten) ALT hvad du bør vide om sæson 3

Sjit Happens har som nævnt fået en ny skuespiller på holdet. Roberta Reichhardt, der spiller den nye beboer Katrine. Hvilke konsekvenser det får, kan de ikke afsløre endnu. Men det siger sig selv, at når nogen flytter ind, må andre flytte ud.

Hvad gør I for, at det stadig er sjovt at lave 'Sjit Happens'?

Claes: - Vi bringer nyt kød. Nyt dejligt, intelligent, charmerende kød.

Stokholm: - Ja, det har nok været tiltrængt, at Roberta kom ind. Uanset hvor meget man elsker at lave det, så bliver man jo træt. Så er det livsbekræftende at se et nyt ansigt, der kommer med samme glæde, som vi havde i starten.
Ruben: - Vi havde en scene, hvor vi alle sammen var med. Roberta kunne ikke lade være med at grine, mens vi andre slet ikke gjorde. Det kom så undervejs. I de første sæsoner grinede vi jo hele tiden, nu er det kommet tilbage.

Hvor meget er Sjit Happens blevet en del af jeres identitet?

Claes: - Man kan slet ikke underkende, hvad det har betydet for os fagligt.

Stokholm: - Der gik noget sjovt op for mig i fredags, da jeg var ude og spise med min kæreste. En af hendes veninder kiggede forbi, og hun fortalte, at mange af hendes venner spurgte, om jeg var ligeså tosset i virkeligheden. Forleden da vi var i gang med en optagelse, sagde Claes til mig, at han kunne se, at jeg skiftede til Øland. Jeg har altid sagt, at jeg ikke var skuespiller, men at jeg bare skruede op og ned for mig selv, men der gik det op for mig, at jeg ER skuespiller.

Jonathan: - Det er også rart, at der nu er flere og flere, der begynder at fatte, at jeg er skuespiller og ikke Mads. I starten troede folk ikke, at jeg lavede andet.

Ruben: - I Starten var der folk der troede, at det var en dokumentar-serie, vi lavede.

Stokholm: - Jeg har fået mange Facebookbeskeder fra unge damer, der syntes, det var sødt, at jeg var så kejtet.

LÆS OGSÅ: Dansk hitserie: Skuespiller mobbes med diskusprolaps

Tænker I, at serien udvikler sig tidsmæssigt eller forbliver karaktererne i en tidslomme?

Jonathan: - Det udvikler sig, men meget langsomt. Vi startede måske som 24-årige og tre sæsoner senere, er der så en der fylder 25.

Stokholm: - Det er jo et genrevalg. Karaktererne udvikler sig, men jeg tror, vi bliver ved med at være midt i tyverne.

Er det en tidstypisk serie, eller kunne den ligeså godt have foregået i 70'erne?

Stephania: - Kernen er jo venskab, så er det bare skrevet til tiden. Det kunne foregå hvornår som helst.

Roberta: - Jeg tror faktisk, at når vi kigger tilbage om nogle år, så vil vi se, at vi levede i en tid, hvor der ikke var så meget fællesskab. Jeg ville personligt aldrig kunne finde på at bo i et bofællesskab, men jeg ville ønske, at jeg kunne finde ud af det, for det er jo en fantastisk ting.

Stokholm: - Det er jo tidstypisk, at når verden er af lave, så har man brug for et frikvarter.

Hvordan reagerer folk, når I optager ude på gaden?

Jonathan: - Ruben og jeg havde en optagelse på Israels Plads. Der en skole, og da det blev frikvarter, gik alle børnene amok over at se Olau. Der var ingen, der genkendte mig, haha.

Ruben: - Du havde også en hue på.

Stokholm: Jeg synes ikke, folk går så meget amok. Vi er jo et mærkeligt land, hvor folk helst ikke vil forstyrre. Unge mennesker tager måske et diskret billede. Det er mere de gamle, som kommer over og spørger, hvad vi laver, og hvornår det bliver sendt.

Sociale medier fylder ikke særligt meget i serien. Er det et bevidst valg?

Stephania: Det er sjovt, det har jeg aldrig tænkt over.

Stokholm: - Især fordi at når vi ikke filmer, så sidder vi alle sammen og kigger på vores iPhones.

Claes: - Det er heller ikke så sjovt at se filmisk. Men jeg har godt tænkt over det.

Stokholm: - Prøv at tænk på hvor meget kommunikation, vi har i serien, som man i virkeligheden bare ville klare over en sms.

Med seriens stigende popularitet er hovedpersonerne også blevet mere og mere velkendte navne i den danske underholdningsbranche. Ruben Søltoft turnerer for tiden med sit første oneman-show, Claes Quaade har lige fået sin første Robert-nominering, og så blev Stephania Potalivo som bekendt nummer to i efterårets udgave af 'Vild med dans'.

Hvad var Stephanias sms-kode under 'Vild med dans'?

(Total stilhed)

Stephania: - Fuck jer, haha!

Ruben: - Var det spk? Spm?

Stokholm: - Spm til 1234.

Korrekt. Hvor mange gange stemte I på Stephania?

Stokholm: - Hver gang!

Alle griner.

I var aldrig i studiet og heppe på Stephania?

Claes: - Vi syntes, at hun skulle have lidt plads.

Stokholm: - Fredag aften er jo standupjobs.

Jonathan: - Jeg tør ikke sige noget. Jeg er så glad for, at Stephania var med, jeg ser bare ikke tv fredag aften.

Stokholm: - Min kæreste så det, og når jeg kom hjem fra standupjobs, sagde hun altid, hvor god Stephania havde været.

Jonathan: - Jeg rejste meget i efteråret og fik faktisk set en del på TV2play.

Stephania: - Drengene var faktisk søde til at følge lidt med og sende beskeder. Også selvom de måske ikke går så meget op i det.

LÆS OGSÅ: Kendt komiker kyssede Amin og blottede sig på tv: 'Det var grænseoverskridende'

Hvem er med i 'Vild med dans' næste år?

Claes: - Roberta Reichhardt er måske det bedste bud.

Roberta: - Jeg vil elske at være med. Jeg har så meget respekt for det hårde program, Stephania var igennem sidste år.

Stephania: - Jeg kunne godt forestille mig Nikolaj i 'Vild med dans'.

Stokholm: - Jeg har faktisk danset med Jens Werner i 'Comedy Fight Club', men jeg kunne ikke finde på at stille op i 'Vild med dans'. Jeg synes ikke, det er interessant. Jeg vil slet ikke bryde mig om det.

Hvor mange har set Rubens onemanshow?

Stephania: - Vi skal se den alle sammen her den 12. (februar, red.)

Mens Stephania har brugt tiden på 'Vild med dans', Ruben sit onemanshow, Nikolaj en masse standup og værtsroller på DR har Jonathan og Claes mere holdt sig under radaren.

Jonathan har en manager i New York og håber på en udlandskarriere.

- Det handler meget om timing. Jeg har ikke momentum nok endnu til at rykke derover, men det er helt klart noget, jeg arbejder på.

Claes har været med til at skrive manuskriptet til 'Sjit Happens' og vil gerne arbejde mere med fiktion.

Hvordan ser I fremtiden for Sjit Happens?

Ruben: - Må vi sige noget om det? (Spørger TV2 Zulus medarbejder). Nej, det kan vi desværre ikke komme nærmere ind på lige nu.

Claes: Vi skal nok ringe, bare rolig.

LÆS OGSÅ: Her er vinderne af 'Zulu Awards' 2014

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress