Af - 12/11-15 20:57

TV: Sådan føles det at vinde Ninja WarriorTV: Sådan føles det at vinde Ninja Warrior

Danmark fik ikke sin første Ninja Warrior i aften, men Rasmus Blaabjerg var den, der klarede sig bedst. Hør ham fortælle, hvordan det føles at være denne sæsons vinder.

Rasmus Blaabjerg nåede længst på hurtigst tid i denne sæson af Ninja Warrior. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Danmark fik ikke sin første Ninja Warrior i aften, men Rasmus Blaabjerg klarede sig flot gennem de fleste forhindringer og kunne til aften bryste sig af at blive udråbt som den, der var kommet længst i denne sæson af Danmarks Ninja Warrior på kortest tid.

Og selvom han var to forhindringer fra at opnå Ninja Warrior-titlen, er han stadig en stolt vinder.

- Det føles helt vildt - det er ikke gået op for mig endnu, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Får Danmark en ny Ninja Warrior i aften?

Rasmus Blaabjerg indrømmer, at han var meget nervøs før finalen, men det forhindrede ham ikke i at blive årets vinder.

Hans egen forklaring på successen skal findes i god støtte fra vennerne, og at han er lidt af en "allround" sportsudøver.

- Jeg tror, jeg har klaret mig godt, fordi jeg har været sådan lidt allround. Jeg har både lavet lidt gymnastik, lidt klatring og en lillebitte smule parkour. Så mine styrker har ligget lidt hist og pist. Jeg har ikke været den hurtigste eller bedste i noget bestemt. Jeg træner ikke rigtigt, jeg leger bare, men ender med at løbe med sejren, så det er jo vanvittigt, griner han.

Han afslører, at det hele startede lidt som en joke, men da han kom med endte han med at give sig "100 procent".

- Jeg sagde jo også til castingen, at jeg ville vinde, så jeg har jo holdt mit løfte, og det giver jo et kæmpe selvtillidsboost, fortæller den glade vinder.


LÆS OGSÅ: TV: Spiderjump bliver til Sliderjump i Ninja Warrior

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress