Af - 06/10-16 08:55; Opdateret: 06/10-16 09:26

Seerne raser over sexisme i 'Den Store Bagedyst': Her er DRs svarSeerne raser over sexisme i 'Den Store Bagedyst': Her er DRs svar

'Den Store Bagedyst' er endt i en regulær shitstorm.

Bildstrecke im Grossformat »

'Den Store Bagedyst' er kendt som et hyggeligt program, der samler hele Danmark. Onsdagens afsnit har også formået at samle danskerne, men denne gang med en hårdtslående kritik af afsnittet.

På DRs Facebook-side er det væltet ind med kommentarer fra utilfredse seere, som beskylder programmet for at være 'kønsstereotypt', 'sexistisk' og 'gammeldags'.

LÆS OGSÅ: Bagedyst-Jesper kæmper for at blive far: Det er megahårdt

Kritikken bunder i afsnittets tema, hvor deltagerne fik til opgave at bage en polterabendkage, som skulle ose af mandehørm.

Her blev deltageren Gunnar især udsat for kritik af dommerne, fordi han havde lavet en lyserød kage, der smagte af champagne.

I Mette Blomsterbergs optik lignede den mere en dåbskage, og i sidste ende røg Gunnar ud af programmet.

LÆS OGSÅ: Inge røg ud af 'Den store bagedyst': Vi fangede hende på Facebook-chatten

Flere seere er rasende over dommernes kommentarer om, at kagerne ikke osede nok af mandehørm. De mener, at programmet er med til at hylde et stereotypt billede af, at 'rigtige mænd' er maskuline.

Kommentarerne lyder blandt andet:

- Synes det var tåkrummende at se aftenens program med mine to drenge - sidder nu og skal igang med en længere snak om at der er mange måder at være en rigtig mand på. At det ikke behøver at være stærk og indeholde alkohol for at være til mænd. At man gerne må holde af detaljer og lyserød uden det betyder man er mindre mand, skriver Maja Hvidtfeldt Håkansson blandt andet på Facebook.

- Tankevækkende, at vi på nationalt TV stadig åbenlyst definerer og cementerer maskulinitet som en form for indforstået "mandehørm" - ubetinget (og ubehjælpeligt) karakteriseret ved hjælp af ord som "stripper", "bare baller" og "store bryster". Man bliver træt helt ind til benet, lyder det fra Anne Sophie Kleding.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Derfor røg Inge ud af ’Den Store Bagedyst’

Programchef på 'Den Store Bagedyst', Søren Baunsgaard, svarer på kritikken i en kommentar på Facebook.

- Det er ikke et tema vi har valgt med anden bagtanke, end at det kan give nogle nye rammer at bedrive bagværk inden for. Med en relativ klassisk fortolkning af dét tema, har vi bedt bagerne løse aftenens udfordringer. Det gør et stort indtryk på os, at så mange af jer reagerer på temaet. Det har ikke på nogen måde være vores intention at støde eller skabe skel. Vi beklager, at det er dét, der er sket - og en anden gang vil vi sikkert angribe sådan et tema anderledes og sikre en større nuancering...

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress