Af - 23/11-15 21:26

Kenneth vandt 'Robinson': Sådan skal pengene brugesKenneth vandt 'Robinson': Sådan skal pengene bruges

Ofte sad vi bare og gloede på bålet og ventede på, at der skulle ske noget, siger Kenneth Mikkelsen, der mandag vandt ‘Robinson Ekspeditionen’ og en tilhørende check på 500.000 kroner.

Bildstrecke im Grossformat »

26 år gammel og 500.000 kroner rigere. Det er status for aarhusianeren Kenneth Mikkelsen, der mandag aften fik overrakt checken med det synlige bevis på, at han er årets vinder af ‘Robinson Ekspeditionen’.

- Det er selvfølgelig fedt at have vundet. Det har været en sindssygt hård oplevelse, og vi snakkede næsten kun om mad dernede, fordi vi var så sultne, griner vinderen, der allerede har styr på, hvad pengene skal bruges til, når skattefar har fået sin del.

- Der går næppe en uge, så er de væk. Vi har noget boliglån og nogle bittesmå lån, der skal væk, og når det er overstået, er der vel 50-60.000 kroner tilbage, som skal indgå i en opsparing til en ny lejlighed. Jeg ser ingen grund til at købe dyr champagne og drikke det op. Det vil ikke give nogen mening, siger Kenneth Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-deltager afslører: Øen flød med slikpapir

Han nåede at tabe sig 14 kilo i sine 40 dage på øen, der dog ikke var så spændende og sindsoprivende, som det kan virke på tv.

- Det var monsterkedeligt, griner Kenneth Mikkelsen.

- Nogle dage lavede vi ikke noget. Vi sad bare på øen og kiggede på bålet, imens vi ventede på dyster. Det var virkelig kedeligt, og man havde ikke engang energi til at gå ud og bade. Dagens højdepunkt kunne være, når man skulle sejle fra øen og ud til kappestrid. Det gider jeg ikke igen, fortsætter han.

Nu glæder han sig bare over, at det er slut.

- Jeg glæder mig rigtig meget til der bliver lagt låg på. Jeg bliver en lille smule flov, når jeg ser mig selv på tv, og det har jeg ikke helt kunne vænne mig til.

LÆS OGSÅ: Statistikken afslører: Han vinder ‘Robinson Ekspeditionen 2015’

LÆS OGSÅ: TV: Robinson-deltagere i ædekonkurrence - Det smagte af flæskesteg

LÆS OGSÅ: Anklage: TV3 hemmeligholdt den sande årsag til deltagers exit

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress