Af Thomas Brunstrøm - 23/09-15 19:03

FILMANMELDELSE: Mere tåkrummende end egentlig sjovFILMANMELDELSE: Mere tåkrummende end egentlig sjov

'Klovn Forever' er ganske god, men kalder ikke ligefrem på en 3'er.

Bildstrecke im Grossformat »

'Klovn Forever'
Instruktør: Mikkel Nørgaard
Medvirkende: Frank Hvam, Casper Christensen
4/6 stjerner

Allerede inden premieren har 'Klovn Forever' fået masser af omtale på grund af Medierådets beslutning om at give filmen en 15-års-grænse.

LÆS OGSÅ: Mia Lyhne: - Det har været en kamp at komme videre fra ‘Klovn’

Og lad os bare få det ud af verden med det samme: Der er masser af bar hud, stående 69'ere, en samtale (med Franks svigermor) om gag-savl og en Grand Danois, der entrerer en hyrdetime på et højst ubelejligt tidspunkt.

Det er dog heldigvis ikke alt, hvad der bærer filmen. Godt gemt bag platheder og bare dillere gemmer sig nemlig antydningen af en udmærket historie om venskab og om at blive voksen, uden at man rigtigt har lyst til det.

LÆS OGSÅ: TV: Derfor er ny 'Klovn'-film på grænsen til porno

Der er gået fem år siden sidst. Frank har fået to børn og går og hænger lidt med næbbet, for der er meget arbejde med sådan et par størrelser, og Mias "tissekone er ikke ordentlig helet".

Casper er til gengæld single, mere liderlig end nogensinde og beslutter sig for at flytte til USA for at slå igennem i Hollywood.

Det er her, handlingen tager fart, og det udvikler sig til en sælsom blanding af klassisk folkekomedie og klassisk 'Klovn'. Men er det så sjovt?

LÆS OGSÅ: TV: Smugkig fra Klovn 2 - Her lægger Casper sig ud med gangstere

Tja, både og. Meget af tiden er det mere tåkrummende, end egentlig morsomt, og forbløffende mange jokes lider af, at man har set punchlinen komme på lang afstand og så sidder og småkeder sig lidt, indtil den kommer. I forsøget på at overgå tv-serien og den første film er det også som om, alle figurer er blevet ekstra karikerede: Mia er total bitchy, Casper er fuldstændig megalomanisk og Frank er endnu mere infantil, end han plejer. Det er nogle gange sjovt, men det går også ud over troværdigheden.

Det ændrer dog ikke på, at for hardcore 'Klovn'-fans er filmen et absolut must. For dem, der bare meget godt kan lide universet, er den bestemt også værd at se.

LÆS OGSÅ: FOTOS: Nyt nøgen-chok fra Klovn!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress