Af - 27/06-16 07:36; Opdateret: 27/06-16 07:57

Dansk komiker medvirker i 'Game Of Thrones'Dansk komiker medvirker i 'Game Of Thrones'

'Game of Thrones'-castet har fået en uventet gæst i sjette sæsons sidste afsnit. Det er komikeren Frank Hvam.

storybild

SPOILER-ALERT!

Komiker og skuespiller Frank Hvam medvirker i sjette sæsons sidste afsnit.

HBO’s kæmpesucces ‘Game Of Thrones’ har haft adskillige danske skuespillere på rollelisten. Nikolaj Coster-Waldau spiller den splittede Jamie Lannister. Birgitte Hjort Sørensen har været kortvarigt med som wildlingen Karsi. Senest fik castet selskab af Pilou Asbæk, der nu regerer over Jernøerne som Euron Greyjoy (med den store p..).

Nu bliver endnu en dansker tilføjet til listen over karakterer, og det er et noget uventet kort, instruktørerne hiver op af lommen. Det drejer sig nemlig om komiker og skuespiller Frank Hvam.

Stand-up-komikeren og ‘Klovn’-skuespillerens rolle er dog ikke en lang affære, men vi kan afsløre, at han har en lille rolle som munk i sjette sæsons afsluttende afsnit. Resten vil vi naturligvis ikke afsløre.

Frank Hvams fremtoning på skærmen har fået Reddit til at gå amok, og natteravnene, der har holdt sig vågne hele natten for at se afsnittet lige så snart det blev frigivet, har moret sig gevaldigt. Komikerens navn figurerer nu også på seriens IMDB-profil.

‘Game of Thrones’ har overrasket i seks sæsoner, og denne overraskelse vidner om, at man ikke er færdig med at lege små julelege med seerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress