Af Lars Dinesen - 23/09-15 16:37

\"Krigen" er videre i kapløbet om en Oscar

Den danske Oscarkomité har indstillet Tobias Lindholms "Krigen" som det danske bud på en Oscarnominering.

storybild

Billede fra filmen (Billede: Fotograf per Arnesen)

Det bliver Tobias Lindholms "Krigen", som fra dansk side kommer til at deltage i kapløbet om en Oscar i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.

Det oplyser Det Danske Filminstitut.

- Det er dejligt, det er et skulderklap til mig og hele holdet, siger Tobias Lindholm til Ritzau.

Det er en dansk Oscarkomité bestående af syv repræsentanter fra filmbranchen, der har afgjort, hvilken kandidat der skulle sendes videre.

Komitéen havde i begyndelsen af september udvalgt tre film til en shortlist. Her blev "Krigen" udvalgt sammen med "Mænd og Høns" af Anders Thomas Jensen og "The Look of Silence" af Joshua Oppenheimer.

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk i krig for tredje gang: - Ærgerligt Mads har snuppet 'Star Wars'

Der er dog stadig lang vej til en Oscar-nominering af "Krigen".

Nu skal en amerikansk komité udvælge ni film fra alle landes indsendte bud til en ny shortlist. Og til sidst skal to uafhængige komitéer vurdere de ni udvalgte film og vælge fem, der så endelig får en Oscar-nominering.

13 gange har en dansk film været nomineret i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film, og i tre af tilfældene har den vundet.

LÆS OGSÅ: TV: Her kommer Pilou Asbæk til at tale over sig om Eurovision

Det skete i 2011 med Susanne Biers "Hævnen", i 1987 med Gabriel Axels "Babettes Gæstebud", og i 1988 var det Bille Augusts "Pelle Erobreren".

Komitéen, der har udpeget "Krigen" som det danske Oscar-bud, består af direktør for Det Danske Filminstitut Henrik Bo Nielsen, som også er formand for komitéen, Regner Grasten fra Producentforeningen, Janus Metz fra Danske Filminstruktører, Jan Weincke fra Dansk Filmfotograf Forbund, Jacob Wendt Jensen fra Danske Filmkritikere, Kim Pedersen fra Danske Biografer og Claus Ladegaard fra Det Danske Filminstitut.

Den næste Oscar-uddeling finder sted 28. februar 2016.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Pilou Asbæk som snu pirat i Game of Thrones

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress