Af - 16/02-16 21:54

Miss teen: Her er Danmarks smukkeste teenagerMiss teen: Her er Danmarks smukkeste teenager

16-årige Josephine-Emilia fra Horsens er netop kåret som Miss Teen Danmark 2016.

Bildstrecke im Grossformat »

Guddommelig smuk, talentfuld, ambitiøs og konkurrencemindet. Det var blot nogle af de flotte ord, skønhedsorganisationen Miss Danmark satte på Josephine-Emilia Nielsen, der netop er blevet udvalgt til at repræsentere Danmark ved Miss Teen-konkurrencen.

- Det er meget overvældende. Jeg er beæret. Jeg blev meget overrasket, da jeg fik nyheden at vide, siger den 16-årige model og eliterytter til metroxpress.

Josephine-Emilia Nielsen er blevet spottet af Lisa Lents, der står bag Miss Danmark, og nu skal hun repræsentere Danmark, når talent- og skønhedskonkurrencen for børn og unge under 18 år; Little Miss & Mister Galaxy finder sted i Kutaisi, Georgien, i april.

Hun skal blandt andet tilbringe dagene i Georgien med sightseeing, gallamiddage og receptioner, og derudover skal hun deltage i forskellige delkonkurrencer.

Men inden hun sætter sig i flyet, er der en del forberedelse planlagt.

- Det kan godt blive lidt hårdt. Jeg har en kostplan, som jeg skal følge. Så skal jeg motionere, som jeg også gør nu, og så skal jeg forberede taler og så videre, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Verdens smukkeste pige lander kontroversiel modelkontrakt

Josephine-Emilia Nielsen har ikke tidligere deltaget i skønhedskonkurrencer, men glæder sig til de nye udfordringer:

- Jeg tror, at det bliver sindsygt sjovt.

LÆS OGSÅ: Mændenes dom: Her er byen med de smukkeste kvinder

LÆS OGSÅ: Spansk model er verdens smukkeste kvinde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress