Af - 09/03-16 16:09

Cecilie Lassen: Kvinder skal huske at rose andre kvinderCecilie Lassen: Kvinder skal huske at rose andre kvinder

Tarvelige kommenterer, der indeholder spydige tillægsord om Cecilie Lassens køn. Det er hverdagen i kommentarfelterne på tv-værtens sociale medier.

Bildstrecke im Grossformat »

Tv-vært og dommer i TV2's lørdagsshow "Talent" Cecilie Lassen mener, at særligt kvinder er slemme til at kritisere andre kvinder.

"Hør nu her lille skat", "Kælling", "Slap af lille mor" og "Er det mon den tid på måneden" og "Hystade".

Det er nogle af de kommentarer, tv-værten Cecilie Lassen til tider høster i kommentarfeltet på de sociale medier. For tiden medvirker hun hver lørdag i TV 2's tv-program "Talent", hvor hun bedømmer, håbefulde danskeres talent eller mangel på samme, men uden for skærmen er det Cecilie Lassen, der bliver bedømt - og ofte ryger hendes køn med i kritikken.

- Der bliver brugt nogle hårdere tillægsord overfor kvinder end for mænd, og som kvinde oplever jeg, at jeg får en hårdere medfart. I dag skal man passe på med at rulle sig ud retorisk, hvis man er en ung og køn kvinde, siger Cecilie Lassen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Topmodel-vært: Det skal du huske om tynde modeller

Hendes oplevelser bekræfter hende ikke kun i, at janteloven eksisterer i bedste velgående, men også i at det særligt er kvinder, der ikke skal stikke næsen for langt frem eller tro, at de ved noget.

Cecilie Lassen har også erfaret, at det især er kvinderne, der ligger niveau for de hårde kommentarer, og hun har også tænkt over hvorfor:

- Jeg tror, det er en gammel, primal mekanisme, der sidder i os. Der har altid været færre mænd end kvinder blandt andet på grund af krig, og derfor har kvinder skulle konkurrere om mændene og være den flotteste påfugl i gården. Ved at gøre en anden kvinde usikker kan man måske shine mere og få den stærkeste, rigeste og mest magtfulde fyr, siger Cecilie Lassen.


LÆS OGSÅ: TV 2-vært gifter sig med rockstjerne

De spidse albuer og en hård tone kender Cecilie Lassen ikke kun fra sine medsøstre, men også fra sit job som balletdanser på Det Kongelige Teater. For at kunne holde balancen mellem den hårde tone og kammeratskabet i hævd, blev balletdanserne gode til at rose hinanden både på og udenfor jobbet, og det er en erfaring, som Cecilie Lassen trækker på til hverdag.

Hvis jeg synes, en kvinde der ser godt ud, siger jeg det til hende. Eksempelvis mødte jeg i lørdags en professionel danser fra 'Vild med dans' for første gang. Jeg har altid tænkt, at hun dansede mega godt og havde en sygt god udstråling, så det gik jeg da direkte hen til hende og sagde.
Det fortæller Cecilie Lassen.

LÆS OGSÅ: Den levende Barbie afslører sandhed om nye billeder

Hun mener, at man skal give opbakning til sit eget køn, og hvis der er noget, man savner, bør man selv være forgænger. Det forsøger Cecilie Lassen at være, og hun håber, at hendes budskab vil brede sig:

- Hvis der er en kvinde, man synes er sej, smuk, klog og dygtig, så synes jeg da, at man som kvinde skal sige det til hende.

LÆS OGSÅ: Nabiha sagde nej til 'X Factor': Derfor sagde hun ja til 'Danmark har talent'

Rosen fra kvinder er ikke kun nødvendig for at skabe et bedre sammenhold blandt kvinder. Den er også vigtig, fordi den kan vægte tungere end mændenes vurdering:

- Hvis du er i byen, og en fyr siger, du ser godt ud, ved du ikke, om han siger det med en bagtanke. Når en kvinde roser dig, betyder det endnu mere, fordi hun på en måde er mere uvildig end en mand, siger Cecilie Lassen.

En del af forklaringen på, at kvinder kan være rigtig skrappe og hårde ved hinanden, handler om konkurrence, der har rod i vores biologi og fundamentale overlevelse som art, forklarer kultursociolog Emilia van Hauen. 
 

Fra naturens side er mænd udstyret med styrke, som giver deres kvinder og børn større chancer for overlevelse. Så derfor går kvinder efter stærke mænd. Mænd går til gengæld efter skønhed, fordi det i naturen er ensbetydende med sundhed. Historien har vist, at det er mændene der har siddet på magten, og derfor har der blandt kvinder været hård konkurrence om at tiltrække og fastholde den stærkeste han og blive hans udvalgte – og en af måderne at gøre det på, er at gøre de andre kvinder dårligere end hende.
Det siger Emilia van Hauen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TopGunn: - Det er ikke mere skuespil end da jeg lavede ‘Danmark har talent’

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress