Af - 22/06-16 14:36

LISTE: Afvist! Her er 10 kæmpe hits, der var tiltænkt andre artisterLISTE: Afvist! Her er 10 kæmpe hits, der var tiltænkt andre artister

Kan du forestille dig Rihanna synge 'We Can't Stop'?

Bildstrecke im Grossformat »

Et tankeeksperiment.

Hvordan ville verden se ud, hvis Britney Spears havde sagt ja til at indspille 'Umbrella' og Paris Hilton havde godkendt 'Don't Cha'?

Det kunne nemlig meget vel have set sådan ud.

Her er ti kæmpe hits, der var skrevet til andre artister:

We Found Love



Rihanna og Calvin Harris var ikke til at komme udenom i 2011 og 2012, hvor megahittet 'We Found Love' ejede samtlige hitlister verden over. Men sangen var slet ikke tiltænkt Rihanna.

"Jeg fik demoudgaven af sangen, men jeg havde alt for travlt på det tidspunkt," sagde en ærgerlig Nicole Scherzinger, der var frontkvinde i den nu opløste gruppe Pussycat Dolls, til Notion Magazine i 2013.

Telephone



Lady Gaga skrev oprindeligt 'Telephone' til Britney Spears' album 'Circus' fra 2008, men der blev ikke plads til sangen, som Gaga selv beholdt og indspillede som duet med Beyoncé.

Umbrella



Ifølge Billboard blev 'Umbrella' tilbudt til Britney Spears, før den blev sendt til Rihanna, for hvem sangen blev et karrieremæssigt vendepunkt.

Rock Your Body



Pharrell skrev 'Rock Your Body' og har fortalt, at sangen var skrevet til Michael Jackson, og at dette faktisk gjorde sig gældende for stort set alle sangene på Justin Timberlakes debutalbum 'Justified' fra 2002.

Gold Digger



Den kvindelige rapper Shawnna sagde nej til denne sang, som Kanye West overtog og gjorde til et hit sammen med Jamie Foxx i 2005. Det melder CapitalXtra.

SOS



I 2006 udsendte Rihanna en kærligheds-SOS, der oprindeligt var tiltænkt Christina Milian - der i øvrigt ikke har haft et hit siden 2004 - fortalte hun til magasinet Rap-Up i 2008.

We Can't Stop



Rihanna har overtaget en lang række kasserede sange, der viste sig at blive kæmpe hits. Superstjernen har og også selv afvist numre - herunder 'We Can't Stop', som blev Miley Cyrus' helt store comebackhit i 2013. Det skriver Billboard.

Don't Cha



Pussycat Dolls, der gik i opløsning i 2010, hittede i 2005 med sangen 'Don't Cha', der oprindeligt var tiltænkt Paris Hilton, melder Hollywood.com.

Desturbia



Ifølge CapitalXtra var 'Destubia' egentlig tiltænkt Chris Brown, men Browns daværende kæreste Rihanna overtog og gjorde sangen til et kæmpe hit.

Happy



Pharrell skrev 'Happy' til Cee-Lo Green, der er kendt som sangeren i Gnarls Barkley, men Greens team kunne ikke lide sangen, som Pharrell selv indspillede. I 2013 blev det den mest solgte sang i verden.

LÆS OGSÅ: TV: Her bryder Rihanna grædende sammen under koncert

LÆS OGSÅ: 19 år efter megahittet 'Barbie Girl': Briterne hylder Aqua

LÆS OGSÅ: Husker du Vengaboys? Sådan ser de ud i dag

LÆS OGSÅ: 20 år efter megahittet: Sådan ser Spice Girls ud i dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress