Af - 17/12-15 09:32; Opdateret: 17/12-15 10:16

Husker du lillebroderen i 'Jesus og Josefine'? Sådan ser han ud i dagHusker du lillebroderen i 'Jesus og Josefine'? Sådan ser han ud i dag

Jonathan Werner Juel spillede i 2003 lillebroderen Lukas i TV2's julekalender 'Jesus og Josefine'. Dengang var han lige startet i skole, i dag er han 18 år og arbejder i en vuggestue, indtil han finder ud af, hvad der så skal ske.

Bildstrecke im Grossformat »

Den er god nok. Det er i dag 12 år siden, at 'Jesus og Josefine' første gang blev sendt som julekalender på TV 2.

Dengang var Jonathan Werner Juel 6 år gammel og spillede Josefines nysgerrige lillebror Lukas. En rolle han fik ved lidt af et tilfælde.

LÆS OGSÅ: Husker du lillesøsteren fra 'Pagten'? Sådan ser hun ud i dag

- Min storesøster (Sarah Juel Werner, red.) havde året forinden spillet 'Ulvepigen Tinke', så de ringede til hende for at høre, om hun ville til casting på Josefine-rollen. Jeg tog med for hyggens skyld, og da de fik øje på mig, spurgte de, om ikke jeg ville prøve at spille lillebroderen, husker Jonathan i dag tilbage.

- Jeg var jo ikke så gammel, så det var ret overvældende, men også super fedt at være med. Man fik jo så meget slik, man kunne spise, og da det blev sendt på tv, var det jo bare sjovt at se sig selv. Jeg tænkte på det tidspunkt ikke over, hvor stort det egentlig var.

LÆS OGSÅ: Husker du Wilhelm fra 'Brødrene Mortensens jul'? Sådan ser han ud i dag

Det var først da julekalenderen blev genudsendt i 2009, og Jonathan var blevet seks år ældre, at han begyndte at tænke over, når folk genkendte ham på gaden.

- Det var heldigvis kun hyggeligt, når små børn kom over og ville have en autograf. Det sker ikke så tit mere, for så kendt er jeg jo heller ikke, men det sker da nok en gang om måneden, at folk i dag spørger, om det er dig fra 'Jesus og Josefine'.

LÆS OGSÅ: Husker du prins Valentin fra 'Jul på Slottet'? Sådan ser han ud i dag

Mens hans storesøster stadig laver film og tv, har Jonathan mere eller mindre valgt at lægge skuespilleriet på hylden.

- Jeg arbejder i dag i en vuggestue, og vil da gerne lave en film i ny og næ, for det er stadig sjovt, men det er ikke noget, jeg vil gøre en karriere ud af. Nu må vi se, hvad jeg finder på.

LÆS OGSÅ: Husker du Sus fra 'Julestjerner'? Sådan ser hun ud i dag

LÆS OGSÅ: Husker du Malte fra 'Pagten'? Sådan ser han ud i dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress