Af Daniel Martinsen - 04/03-15 08:44

Ibi Støving er knust over familietragedieIbi Støving er knust over familietragedie

Et dødsfald i husbonden Simon Makienoks nærmeste familie har ramt hårdt.

storybild

Simon Makienok og Ibi Støvring. (Billede: Olufson Jonas)

Torsdag afgik den danske fodboldspiller Simon Makienoks mor ved døden, og hans hustru Ibi Støving lufter nu offentligt sine tanker om tabet.

'Livet er skrøbeligt. Mennesker er stærke. Vi halter, men vi går i lyset. Min svigermor var et kærligt, empatisk og vidunderligt menneske. Jeg vil altid savne hende,' skriver den 40-årige tv-værtinde således om et symbolsk billede af en engel på sin Instagram-profil.

Ibi Støvings svigermor, som hed Kate Makienok, døde uden varsel, idet en kunde fandt hende liggende livløs i den wellness-klinik i Næstved, som hun var chef for. Hun blev 54 år.

LÆS OGSÅ: Ibi: Fint at være adskilt fra Simon

Kunden kontaktede politiet, og inden længe røg nyheden også til Palermo i Italien, hvor den 24-årige fodboldspiller Simon Makienok til daglig slår sine folder. Kort tid efter han hørte om sin mors død, sad den danske angriber i et fly på vej hjem til Danmark.

Foruden sin hustru har også Makienoks arbejdsgiver, fodboldklubben Palermo, udtrykt deres dybeste medfølelse med den tidligere Brøndbyspiller.

LÆS OGSÅ: Makienok om Ibi-bryllup: Derfor kolliderer det med landskamp

- Præsidenten Maurizio Zamparini, det tekniske og ledende personale, holdet og hele klubben udtrykker sin medfølelse med Simon Makienok og hele hans familie efter den danske angribers mors død, skriver klubben således på deres officielle hjemmeside.

Ibi Støving mistede sin egen mor i 2010.


LÆS OGSÅ: Ibi Støving forlader TV2: Her er hendes nye tv-job

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress