Af - 20/10-16 06:55

Sådan vil Nikita Klæstrup være med til at redde miljøetSådan vil Nikita Klæstrup være med til at redde miljøet

Bloggeren Nikita Klæstrup og entertainer Sonny Fredie Pedersen er taget til Hawaii for at sige farvel til albatrossen. Den er nemlig truet på grund af plastikaffald i verdenshavene.

Det bugner med plastik i verdens oceaner. I 2050 vil plastik fylde mere end fisk i havene, og det betyder, at mange dyrearter bliver udryddet.

Et af de særdeles truede dyr er Laysan albatrossen, der spiser de store mængder plastik, der flyder rundt som gigantiske øer i havet. Og det betyder, at den med stor sandsynlighed snart vil uddø.

Netop denne problematik er blot en af mange, som DR3 sætter fokus på i deres reportageserie 'DR3 siger farvel'.

Her rejser et hold kendte danskere ud til forskellige steder i verden, hvor de tager afsked med blandt andet dyrearter og natur, der går tabt på grund af klimaforandringer og klodens stigende forbrug.

Sonny Fredie Pedersen, professor Rane Willerslev, og Nikita Klæstrup. Foto: DR Kultur.

I onsdagens afsnit har DR3 sendt blogger Nikita Klæstrup og entertainer Sonny Fredie Petersen til Hawaii sammen med professor og eventyrer Rane Willerslev for at sige farvel til den truede albatros-fugl.

Og det er en oplevelse, som har gjort indryk på den populære blogger. På turen fik hun sammen med sine rejsekompagnoner for alvor set, hvor stort plastikproblemet er.

- Både Sonny og jeg var meget overraskede over alle de plastikstykker, der kunne være inde i maven på de stakkels fugle, siger hun til metroxpress og fortsætter:

- Man har hørt meget om de her plastikproblemer, men det er alligevel noget andet, når man får det visualiseret, og helt konkret kan se, hvad det er der sker.

Fra venstre: Professor David Hyrenbach, Nikita Klæstrup, Sonny Fredie Pedersen og Rane Willerslev dissekerer en albatros. Foto: DR Kultur).

Nikita Klæstrup har efter turen til Hawaii gjort sig tanker omkring, hvordan hun selv kan mindske sit eget forbrug af plastik.

Ifølge hende, er det nemlig de små ting i hverdagen, som kan være med til at gøre en forskel og i sidste ende være med til at redde miljøet.

- Der er små bevidste valg, som jeg har taget, efter jeg er kommet hjem fra Hawaii. For eksempel så sørger jeg for at have en drikkedunk, som jeg genbruger fremfor at købe en ny, når jeg er nede og træne.

Foto: DR Kultur.

- Når jeg handler ind, så sørger jeg for at have en taske med i stedet for at købe en plastikpose hver gang. Og så har jeg lige købt en hårbørste, der er lavet af træ i stedet for plastik, forklarer hun.

Ifølge Nikita Klæstrup har forbrugerne en kæmpe magt. Hvis de finder erstatninger for plastikken, så bliver der skabt et mindre marked for plastikprodukterne, og det kan i sidste ende være med til at forbedre miljøet.

Tredje program i rækken af 'DR3 siger farvel' sendes onsdag aften klokken 21:00 på DR3. Øverst i artiklen kan se se et klip fra programmet.

LÆS OGSÅ: TV: Her bliver sangerinden Coco O. gift ved fiktivt bryllup i Kenya

LÆS OGSÅ: TV: Skuespiller og rapper siger farvel til landet, der snart drukner

LÆS OGSÅ: Nikita Klæstrup til frisør: Her er mit nye hår


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress