Af Lars Dinesen - 25/12-15 09:06

California-guvernør benåder Hollywood-stjerneCalifornia-guvernør benåder Hollywood-stjerne

"Iron Man", der blev dømt for narkotikakriminalitet i 1990'erne, kan atter være medlem af en jury.

storybild

Arkivfoto (Billede: Nick ut)

Filmskuespilleren Robert Downey Jr. er officielt blevet benådet af Californiens guvernør for narkotikarelaterede forbrydelser, som han begik i 1990'erne.

Skuespilleren, som blandt er kendt fra "Iron Man", havde selv anmodet Californiens guvernør, Jerry Brown, om at blive benådet. I den amerikanske delstat indebærer en benådning, at dømte får visse rettigheder tilbage som blandt muligheden for at være med i et nævningeting.

Downey Jr. blev nomineret til en Oscar allerede i 1992 for sin rolle i filmen "Chaplin", hvor han spiller hovedrollen. Han blev kendt som Hollywoods "bad boy", da han i 1996 blev dømt for brud på våben-og narkotikalovgivningen. Han har afsonet 15 måneders fængsel.

LÆS OGSÅ: Det skulle journalist ikke have spurgt Iron Man om - se akavet interview her

I 2002 fik han atter gang i karrieren med blandt andet en hovedrolle i filmen "The Singing Detective".

Den 50-årige skuespiller havde sidste år en indtægt på omkring 550 millioner kroner og blev for tredje år i træk kåret til verdens bedst betalte skuespiller.

Downey Jr. blev i 2008 igen nomineret til en Oscar for sin rolle i komedien "Tropic Thunder"

LÆS OGSÅ: Fra fængslet misbruger til rig superhelt

I guvernørens benådning hedder det, at Downey Jr. har bevist, at han har levet et ærligt og redeligt liv, udvist vist god moralsk karakter og opført sig som en lovlydig borger, efter at han "har betalt sin gæld til samfundet og gjort sig fortjent til betingelsesløs benådning."

Californiens guvernør har udstedt hundredvis af benådninger i hver af de fire embedsperioder, som han har haft. De bliver sædvanligvis udstedt ved juletid, og de fleste bliver givet til personer, der er dømt for tyveri eller som Downey Jr er blevet dømt for ikke voldelig narkotikakriminalitet.

LÆS OGSÅ: TV: Iron Man giver syvårig ny 3D-printet kropsdel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress