Af - 29/09-15 07:39; Opdateret: 29/09-15 07:56

Paul Walkers datter sagsøger Porsche for hans dødPaul Walkers datter sagsøger Porsche for hans død

Ifølge datteren er Walkers bil skyld i hans død.

Bildstrecke im Grossformat »

I november 2013 omkom skuespilleren Paul Walker i et trafikuheld og nu har hans datter, Meadow Walker, sagsøgt Porsche for sin fars 'uretmæssige død', som det hedder i sagsanlægget.

Hun hævder, at hendes far stadig ville være i live, hvis firmaet havde installeret de korrekte sikkerhedsforanstaltninger i bilen. Det skriver People.

LÆS OGSÅ: Dette billede af afdød filmstjernes 'spøgelse' er gået viralt

Meadow Walkers advokater påstår, at Walkers Porsche Carrera GT 'manglede sikkerhedsforanstaltninger, som kunne have forhindret ulykken eller som minimum have gjort, at Paul Walker overlevede den.'

I sagsanlægget står der også, at en defekt sikkerhedssele gjorde, at Paul Walker ikke kunne komme ud af bilen, da den forulykkede, hvilket gjorde, at han brændte ihjel.

LÆS OGSÅ: TV: Afdød actionstjerne hyldes i ny musikvideo

Sikkerhedsselen skulle angiveligt have brækket Paul Walkers ribben og bækken, hvilket fangede ham i bilen, 'hvor han forblev i live indtil bilen brød i flammer et minutter og 20 sekunder senere', som der står i sagsanlægget.

Erstatningskravet fra Meadow Walker står ikke nævnt i sagsanlægget.

Ulykken fandt sted i Californien i november 2013. Det var Paul Walkers ven, Roger Rodas, som kørte bilen. De døde begge to, og politiet fandt frem til, at hastighedsoverskridelser var skyld i ulykken.

LÆS OGSÅ: Vin Diesels nyfødte pige skal hedde Pauline - årsagen er rørende

Meadow Walker har ikke selv udtalt sig i sagen, men hendes advokat Jeff Milam, udtaler til People, at 'Porsche Carrera GT er en farlig bil, og den hører ikke hjemme på vejene.'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress