Af - 22/11-16 16:35

Realitystjerne til nazifest: Deler billede hvor hun heilerRealitystjerne til nazifest: Deler billede hvor hun heiler

Se billedet i artiklen.

Bildstrecke im Grossformat »

Den tidligere realitystjerne Tila Tequila har de senere år ikke lagt skjul på, at hun går ind for, at hvide mennesker skal overtage verdensherredømmet.

Det har den 35-årige kvinde gjort meget klart på sin Twitter-profil, ligesom hun sidste år blev smidt ud af realityserien 'Celebrity Big Brother' efter bare en overnatning.

Her kom det nemlig frem, at hun tidligere havde poseret i en naziuniform foran en koncentrationslejr. Desuden har hun tidligere sagt, at hun har de samme drømme og håb som Adolf Hitler.

LÆS OGSÅ: Trump anklages for at udnævne en jødehader og racist

Hvis man kender lidt til hendes forhistorie, kan det derfor ikke komme som et chok, at hun i weekenden deltog i en fest med den højreorienterede tænketank The National Policy Institute, som fejrede, at Donald Trump har vundet det amerikanske præsidentvalg.

Det skriver The Washington Post.

Gæstelisten til festen bestod hovedsaglig af hvide mænd, hvor Tila Tequila som vietnamesisk født amerikaner var en af de få undtagelser.

Tila Tequila har selv en vild fortid i realityverdenen. Hun har været med i flere sextapes, ligesom hun også har været indlagt på en afhængighedsklinik.

LÆS OGSÅ: Modegigant i modvind: - Det er racistisk!

Men efter hun blev mor i 2014 har hendes holdninger ændret sig fra liberale til markant konservative. Til weekendens fest delte hun derfor et billede på Twitter af sig selv og et par deltagere imens de heilede.

Du kan se billedet her:

Tila Tequilas profil på Twitter er nu blevet slettet, og restauranten i Washington D.C., hvor eventet blev holdt, har undskyldt for, at de lagde lokaler til det racistiske arrangement.

Restauraten skriver på Facebook, at eventet blev booket i sidste øjeblik og under et andet navn, så de derfor ikke vidste, hvad det handlede om.

De vil nu donere overskuddet fra aftenen til en organisation, der kæmper mod racisme.

LÆS OGSÅ: Dansker på forsiden af New York Times: Jeg er blevet racist

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress