Af - 27/10-16 10:36

Skuespillere i sorg: Manden bag 'Klassefesten 3' er dødSkuespillere i sorg: Manden bag 'Klassefesten 3' er død

"Han havde fortjent at være med i biograferne"

Bildstrecke im Grossformat »

Siden premieren den 6. oktober har over 400.000 danskere været i biografen og set 'Klassefesten 3'.

Den tredje film i rækken er altså allerede på under en måned en kæmpe succes, men det kommer manden bag filmen, Birger Larsen, desværre ikke til at opleve.

Onsdag morgen døde den kun 54 årige filminstruktør af kræft. Han sov ind på et hospice og kunne derfor ikke være med til filmens premiere.

- Vi håbede, at han kunne komme igennem det, for han kæmpede virkelig. Men vi vidste godt, at der var stor sandsynlighed for at det kunne få denne her udgang. Det er virkelig virkelig trist, lyder det blandt andet fra 'Klassefesten'-skuespiller Anders W. Berthelsen til BT.dk.

LÆS OGSÅ: Stephania Potalivos vilde efterår: 'Jeg glemte smerterne og kørte på'

- Han havde fortjent at være med i biograferne, så han kunne mærke latteren og høre folk grine ad det, han havde lavet. Jeg skrev til ham for halvanden uge siden, at han skulle hænge på, at vi tænkter på ham, og at folk er glade for filmen. Det skulle han have at vide, tilføjer Troels Lyby, der ligeledes har en hovedrollen i 'Klassefesten 3'.

Birger Larsen begyndte sin karriere i filmbranchen som skuespiller i ungdomsfilmen 'Vil du se min smukke navle?', hvor han spillede hovedrollen som drengen Claus.

Siden blev han assistent for blandt andet Søren Kragh-Jacobsen og Lars Von Trier og arbejdede sig op i filmhierakiet.

I 1997 instruerede han flere afsnit af DR-serien 'Taxa' og var senere med til at lave 'Nikolaj og Julie' og 'Forbrydelsen'.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress