Af - 23/02-16 20:36; Opdateret: 23/02-16 21:16

Nicklas tager kampen op mod latterlige klager: - Jeg fandt en kerne i mit kernefrie rugbrød!Nicklas tager kampen op mod latterlige klager: - Jeg fandt en kerne i mit kernefrie rugbrød!

Facebook-siden 'Kundeservice' tager sig af kærligt af folks klager

Bildstrecke im Grossformat »

Vi brokker os for meget på Facebook. Det mener 24-årige Nicklas, der har Facebook-siden 'Kundeservice'.

Med snart 10.000 følgere underholder profilen med sjove, og til tider lidt grove tilbagesvar på folks mange klager.

Anders Hemmingsen har været ved tasterne og fanget sidens administrator på Facebook-chatten, hvis fulde navn er redaktionen bekendt.

LÆS OGSÅ: TV: 10 helt gakkede pick-up lines fra Tinder

Hvem står bag?

- Der er kun én person som står bag profilen, men selvfølgelig er folk flittige til at komme med input ved at sende screenshots ind. Hvem der står bag profilen må desværre forblive en hemmelighed for nu. Selvom det hele bare er en stor joke, så tror jeg at det er bedst på den måde.

Hvorfor har du lavet siden?

- Efter at jeg sidste år fik et forfærdeligt arbejde på et callcenter, gik det super hurtigt op for mig at danskere er virkelig gode til at brokke sig over latterlige ting, og det jeg helst ville var at tage pis på folk, men samtidig beholde mit arbejde. Sådan opstod ''Kundeservice''.

LÆS OGSÅ: GALLERI: 10 helt geniale sms'er

Hvor fik du inspirationen fra?


- Inspirationen kom efter at jeg læste et indslag om en Amerikansk ''komiker'' ved navn Ben Palmer, som udgav sig for at være kundeservice for Walmart på deres facebook-side. Det fik mig til at tænke på hvordan danskere ville reagere på den slags satire. En del synes at det er hylende morsomt, og andre forstår ikke at det er en joke (hvilket er meget sjovere).

Hvad er det dummeste folk har brokket sig over?


- Det er svært at vælge den dummeste ting, der er blevet sagt. Ting som ''fandt en kerne i mit kernefrie rugbrød'',''Hvorfor tager i en krone mere for en bærepose end andre butikker?'' eller ''betalte fem kroner for meget for min kanelstang, hvad gør vi med differencen?'' - Seriøst? Har du taget syv minutter ud af din dag for at skrive et opslag og endda vedhæfte et billede af kanelstangen? Stik den op i kanelhullet.

LÆS OGSÅ: Drenge går viralt med hyldest til Randers: - Vi opstod over en flaske Mokaï

Tror folk at du er en ægte kundeservicemedarbejder?


Der er en del, der tror at det er en rigtig kundeservice. Mest kundeservice for facebook hvor folk spørger om vi kan ændre deres adgangskode, email osv.
Men det sjoveste er, at der er kommet en del beskeder fra folk, der prøver at bruge søgefeltet, specielt en dame der prøver at shoppe online som ofte skriver beskeder
som ''Sko - pigesko - damestøvler - børnekjole pige'' etc. Der vender jeg ofte tilbage og skriver ''Der skete en fejl. Prøv igen evt. med flere detaljer''

Hvad siger folk til din side? Bliver folk ikke sure på dig?

Jeg har ofte undret mig over om folk bliver sure, eller forstår, at det er en joke. Jeg prøver ofte at gå tilbage for at se, om de har svaret, men virksomhederne er virkelig hurtige til at fjerne opslagene jeg kommenterer på. Forstår ikke hvorfor, jeg prøver jo bare at hjælpe dem.

LÆS OGSÅ: Husker du L:Ron:Harald? Se hvad den sønderjyske porno-gangster laver i dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress