Af - 07/10-16 07:55; Opdateret: 07/10-16 08:06

'Keeping up with the Kardashians' sat på pause på ubestemt tid'Keeping up with the Kardashians' sat på pause på ubestemt tid

Det er uklart, hvornår kameraerne igen begynder at følge familien.

Bildstrecke im Grossformat »

Produktionen af det populære realityshow 'Keeping up with the Kardashians' er sat på pause på ubestemt tid. Det skriver CNN.

Det sker efter, at Kim Kardashian blev røvet i sin luksuslejlighed under den parisiske modeuge natten til mandag.

LÆS OGSÅ: Ligner du Kim Kardashian? Så har hun måske et job til dig

- Kims helbred er vores fokus lige nu. Der er ikke taget en beslutning om, hvornår produktionen vil begynde igen, siger en talmands for tv-kanalen E! til CNN.

Bevæbnede røvere trængte ind i lejligheden til Kim Kardashian, hvor de holdt hende fanget på badeværelset, mens de stjal hendes smykker.

Rent fysisk kom realitystjernen ikke til skade, men det er gået ud over hendes psyke efterfølgende, fortæller hendes team til pressen.

LÆS OGSÅ: Du kommer til at se mindre til Kim Kardashian fremover

'Keeping up with the Kardashians' er blevet sendt på skærmen siden 2007, og efter planen skal anden halvdel af sæson 12 vises på tv senere på måneden.

Ingen fra familien har udtalt sig til pressen efter røveriet. Kim Kardashian har ikke opdateret sine sociale medier, som hun ellers plejer at gøre dagligt.

Der er spekulationer om, at røverne har fundet frem til hendes lejlighed, fordi de har fulgt hendes færden på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian truet og berøvet - Nu gør nettet grin med det voldsomme røveri

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress