Af Carl-Emil Søe - 08/04-16 15:37

Dansk YouTube-fænomen: 6-årige Naja har mere end 100.000 følgereDansk YouTube-fænomen: 6-årige Naja har mere end 100.000 følgere

På rekordtid har 6-årige Naja Münster rundet 100.000 følgere på at snakke om tandfeen, drenge og sit yndlingslegetøj. I går vandt hun en Zulu Award som "Årets YouTuber".

storybild

Hun går i børnehaveklasse, har stadig munden fuld af mælketænder, og i går aftes vandt 6-årige Naja Munster så en Zulu Award i kategorien "Årets YouTuber" sammen med sin bror Morten Münster.

Prisen er for Naja Münster en foreløbig kulmination på fire hektiske måneder, hvor det allerede er lykkedes hende at få mere end 100.000 følgere på sin YouTube-profil.
Her deler hun ud af sine meninger om alt fra bamser, til hvorfor drenge er så irriterende, når de "slåsser" igen.

Naja er godt tilfreds med at være blevet et af de største virale YouTube hits i Danmark:

- Det er rigtig, rigtig rart at være den største Youtuber, som der er 6 år. Og så er det bare sjovt at lave videoerne sammen med min bror.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan blev Benjamin en af Danmarks største YouTube-stjerner

Hvad siger dine veninder til, at du har over 100.000 følgere?

- De er rigtig glade. Og så synes de, det er sejt, at jeg har fået en pokal for at være årets talent til "Teenage Awards," siger den lille pige fra Vojens.

Naja har imidlertid ikke skabt YouTube-succesen alene. Hendes storebror Morten Münster redigerer videoerne, deltager selv i mange af dem foran kameraet og har faktisk selv endnu flere følgere end Naja.

LÆS OGSÅ: TV: Hun har vidundertrick mod det trætte look

Storebror Morten er da også glad for lillesøsterens succes:

- Jeg er stolt af hende, men jeg havde forudset det, for mine YouTube-fans skrev, at de gerne ville have en kanal med Naja, efter at have set hende i nogle af mine videoer. Så det overrasker mig ikke, at hun er blevet populær.

Han har brugt sin egen YouTube-stjernestatus på at give sin lillesøster gode råd med på vejen, så hun bedre kan håndtere de mange følgere.

- Vi har talt meget om at hun ikke skal bande. Og så er mit motto, at positiv energi avler positiv energi. Så laver vi glade videoer, får vi også glade brugere, siger Morten Münster.

LÆS OGSÅ: TV: Denne flove dreng har gjort noget ret dumt

I et par af videoerne med Naja optræder mor Hanne Münster også. Hun har endnu ikke vænnet sig til tanken om, at Naja på fire måneder har fået over 100.000 følgere.

- Det er gået så hurtigt, men i bakspejlet undrede det mig ikke, når Morten er så populær. Og Naja har en barnlig umiddelbarhed og siger nogle overraskende ting, som jeg tror mange finder befriende, siger Hanne Münster.

LÆS OGSÅ: TV: Se en 12-årig nuttet Mads Christian optræde som Justin Bieber

Samtidig bekymrer det ikke Hanne Münster, at Naja allerede er blevet en offentlig person i så ung en alder:

- Hun er vokset op med, at hendes storebror har lavet YouTube-videoer, så det er naturligt for hende, at være foran et videokamera. Herhjemme gør vi os umage i ikke at gøre et stort nummer ud af det, hvis hun for eksempel får 10.000 nye fans, for at undgå at det stiger hende til hovedet, men det har ikke været et problem.

LÆS OGSÅ: Musikere går i kamp mod videotjenesten YouTube

Der er penge i at Morten og Naja i alt har mere end 245.000 følgere på YouTube, men hvor gode pengene er, vil Hanne Münster ikke ind på. Det må hun ikke for familiens manager.

Og selvom forældrene til de to unge Youtubers endnu ikke har været udsat for kritik er Hanne Münster klar over, at den kan komme.

LÆS OGSÅ: Husker du fyren, der blev et hit med ‘Leave Britney alone’? Så lækker er han i dag

- Vi har ikke fået nogen kritik endnu, men det kan da komme. Der vil altid være en, der synes at videoerne ikke er sjove, eller at hun er for ung, men så må vi lære hende at tackle det, siger Hanne Münster.

Naja er fortsat glad for sin nyvundne kendis-status, og er heller ikke i tvivl om, hvad hun vil være, når hun bliver stor:

- Professionel YouTuber, siger hun uden skyggen af tvivl i stemmen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress