Af - 09/07-16 22:36

Hasteoperation: Sussi's Leo i voldsom ulykkeHasteoperation: Sussi's Leo i voldsom ulykke

Leo Nielsen er faldet ned af en stige og har brækket hoften. Koncerter aflyses.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix)

En grim ulykke har ramt de nordjyske troubadourer Sussi og Leo Nielsen.

Leo er lørdag morgen faldet ned af en stige, og skal nu opereres.

- Leo faldt ned fra en stige og landede direkte på hoften. Han er jo ikke en af de mest velpolstrede, så der var ikke noget til at tage fra. Det har så betydet, at han har skullet have skiftet både det øverste af knoglen i lårbenet og hofteskålen, siger Sussi til Nordjyske.

LÆS OGSÅ: Frygt for terror får Rasmus Seebach til at aflyse koncert

Sussi og Leo er danmarksberømte for deres mange koncerter i Skagen, hvor god stemning gennem mange år har været garanteret - især når de har spillet favoritsangen 'Smoke on the Water'

Ægteparret er i de senere år rykket lidt ud af sommerferiebyen, og har turneret i Danmark.

LÆS OGSÅ: Hitmager aflyser koncert efter angstanfald

Også denne sommer har Sussi og Leo en masse koncerter på programmet. Det er endnu uvist, hvor mange af dem, de er nødt til at aflyse.

Ifølge Sussi Nielsen bliver gemalen opereret så tidligt som overhovedet muligt - kun meget akutte ulykker som trafikuheld kan skubbe ham bagud i køen, siger hun til Nordjyske.

LÆS OGSÅ: Stine Bramsens lille søn faldt ud af vindue: Her er hendes første ord

LÆS OGSÅ: Stine Bramsens lille søn faldt ud fra vindue før koncert: Indlagt på intensiv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress