Af - 03/08-16 22:11

Kanye West vil designe for Ikea: Sangtekst giver muligt spor på samarbejdeKanye West vil designe for Ikea: Sangtekst giver muligt spor på samarbejde

Den amerikanske rapper og multikunstner vil gerne fortsætte med at udvikle sine evner inden for design.

Bildstrecke im Grossformat »

I galleriet herover kan du se nogle af de populære sko, som Kanye West har været med til at designe



Når du i fremtiden leder efter nye møbler i Ikea, kan det være, at du afprøver en futuristisk Yeezy-stol, før du går mod kasseapparaterne.

Den amerikanske rapper Kanye West har givet til kende, at han brændende ønsker sig et samarbejde med den svenske møbelgigant.

- Jeg bliver nødt til at arbejde med Ikea - lave møbler til indretning, til arkitektur, siger Kanye West til BBC Radio 1.

Hvis samarbejdet bliver en realitet, kan den amerikanske mega-stjerne, der også er kendt for at lægge navn til særligt populære sneakers, videreudvikle sine design-egenskaber, som han særligt vil målrette unge.

LÆS OGSÅ: TV: 23-årig dansk model danser med Kanye i video

Ifølge rapperen selv er det nemlig særligt unge studerende, som gerne vil bo og omgive sig med møbler designet af Kanye West.

Rapperen er ifølge Ritzau tidligere på året blevet set besøge Ikeas hovedkontor i Älmhult i det sydlige Sverige.

Men Ikea har afvist at kommentere på det mulige samarbejde, oplyser BBC.

Skulle den opsigtsvækkende kollaboration blive til virkelighed, vil fans kunne tolke samarbejdet som forudbestemt. Ikea har i hvert fald sneget sig ind i multikunstnerens tekster på et nummer fra 2004.

LÆS OGSÅ: Kanye afslører: Det her er det bedste ved Kims krop

På pladen The College Dropout rapper Kanye West på det sidste nummer - det over 12 minutter lange track ‘The Last Call’ - om et besøg i et af kædens møbelhuse.

...I unpacked all my shit. You know, we went to Ikea, I bought a bed, I put the bed together myself, lyder det godt syv minutter inde i sangen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress