Af - 16/08-16 08:43

Rasmus Tantholdt bestjålet i RioRasmus Tantholdt bestjålet i Rio

KOrrespondenten kalder tyvenes fremgangsmåde 'ret frækt'.

storybild

(Billede: lea Meilandt Mathiesen)

Rasmus Tantholdt måtte i går sande, at selvom de Olympiske Lege i Rio er omgivet af massiv sikkerhed, så kan selv en erfaren korrespondent blive bestjålet.

I går mistede han nemlig sit kameraudstyr, da han sad på en restaurant og klippede et indslag sammen med sin kameramand.

LÆS OGSÅ: Kendt tv-par er blevet skilt

- Vores taske stod i et hjørne af restauranten omkring fem meter fra os, hvor tjeneren havde bedt os om at stille den. Da vi efter nogle timers redigering skulle have tasken med op på værelset, var den væk. I stedet stod der en anden taske. Den indeholdt et par aviser og en flaske vand. Intet tv-udstyr, fortæller Rasmus Tantholdt på tv2.dk.

Tyvene havde i al ubemærkethed gået ind og byttet om på tasken med det dyre kameraudstyr, hvilket den populære korrespondent kalder 'ret frækt'.

LÆS OGSÅ: OL-kamera falder 20 meter og kvæster syv personer

Men det er ikke første gang under legene i Rio, Rasmus Tantholdt er blevet forsøgt bestjålet, men dengang reagerede han hurtigt.

- Vi bor på den verdensberømte strand Copacabana, hvor antallet af gaderøverier er steget med 46 procent på et år. For nogle dage siden oplevede vi et forsøg på endnu et tyveri. En mand forsøgte at tage en af vores tasker, da vi sad på en af byens pladser. Denne gang opdagede vi det i tide og fik tasken hevet til os, skriver han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress