Af - 02/02-16 17:52

Noam fra Johnny Deluxe: Derfor fandt vi sammen igenNoam fra Johnny Deluxe: Derfor fandt vi sammen igen

00'er-succesbandet Johnny Deluxe genopstår. Metroxpress spurgte forsanger Noam Halby, hvorfor bandet valgte at finde sammen igen.

Bildstrecke im Grossformat »

De lærte dig, at Johnny rimer på elskovspony og fik dig op gennem 00'erne til at skråle med på hits som ”Drenge som mig” og ”Drømmer jeg”. Men nu er Johnny Deluxe, der gik i opløsning i 2010, ikke længere kun fortid.

Bandet har nemlig officielt valgt at finde sammen igen, hvilket markeres med førstesinglen ”Til verdens ende”, der udkommer 6. februar, og allerede bliver spillet i din radio.

Forsanger Noam Halby fortæller, at bandet i årene, der er gået, stadig har set hinanden som venner, og at de uofficielt har optrådt sammen ved forskellige lejligheder siden marts sidste år. Og netop den positive respons – ikke økonomi - har været en stor del af årsagen til, at bandet nu har valgt officielt at genoplive Johnny og arbejde på nye numre.

LÆS OGSÅ: Efter seks års pause: Johnny Deluxe genopstår

- Grunden til, at vi laver ny musik, er fordi, vi kunne mærke en respons, vi slet ikke havde regnet med. Som i: SLET ikke. Vi har nærmest ikke haft den her respons, siden vi var på vores højeste, siger han og fortæller, hvordan han flere gange har oplevet teenagedrenge blive meget rørt til deres koncerter.

- De har hørt os siden, de var helt små, og det er lige før, de græder, fortæller en overvældet Noam.

Noam Halby mener ikke selv, at den nye single er i stil med de gamle Johnny-numre.

- Men alligevel kan man godt høre, det er os, siger han og fortæller, at det han allermest glæder sig til, er at komme ud at spille til festivaler igen.

- Vi spillede til Langeland Festival sidste år, og det var det fedeste, fortæller han og tilføjer, at du vil kunne genopleve Johnny Deluxe til diverse sommerkoncerter fra omkring 1. maj.

I første omgang vil bandet primært spille de gamle numre, men Noam Halby fortæller, at planen er, at førstesinglen med tiden skal følges op af et helt nyt album.

LÆS OGSÅ: Sådan her kan du stadig komme med til Smukfest

LÆS OGSÅ: Northside afslører to nye hovednavne


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress