Af - 06/09-15 09:43

Nedturen fortsætter: Skønhedsdronning snuppet af politiet - igenNedturen fortsætter: Skønhedsdronning snuppet af politiet - igen

I 2006 fik hun frataget sin titel, da nøgenbilleder dukkede op. Nu sidder hun bag tremmer.

Bildstrecke im Grossformat »

Katherine Rees' liv har tilsyneladende været én lang nedtur, siden hun vandt titlen som Miss Nevada tilbage i 2006. Dengang blev hun frataget titlen, fordi der dukkede frække billeder af hende op på nettet.

I juli blev hun anholdt og sigtet for at sælge metamfetamin i Las Vegas. Dengang blev hun løsladt, da en kaution på 67.000 kroner blev betalt, men nu er den gal igen, efter det er kommet frem, at hun blev anholdt igen tidligere på ugen for at være i besiddelse af blandt andet metamfetamin.

LÆS OGSÅ: Skønhedsdronning: Sådan scorer du mig

Den 31-årige skønhed kørte i bil med sin kæreste gennem 10 måneder, da politiet stoppede dem, fordi de kørte for stærkt og over for rødt, skriver the Las Vegas Sun.



Ifølge sigtelsen kunne betjentene lugte hash, og da de spurgte kæresten, Kevin Sims, om han havde hash eller våben i bilen tøvede han. Det fik politiet til at undersøge bilen, hvor de fandt flere ulovlige stoffer - blandt andet kokain og metamfetamin. I Rees' taske fandt de - udover meth - også hash, hashpiber og rullepapir.

LÆS OGSÅ: Russisk skønhedsdronning mister sin titel: Hun var glødende nazist

Sims forsøgte ifølge politiet at forklare, at det hele var hans, men da skønhedsdronningen allerede havde erkendt at have taget meth tidligere på dagen, røg de begge med til politigården.

Nu er hun sigtet for fem nye lovovertrædelser og kautionen er sat til 60.000 kroner. Hendes advokat ønsker ikke at kommentere på sagen, skriver the Las Vegas Sun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress