Af - 28/09-15 20:03

Jes Dorph er tilbage med kæmpe opsang: I burde skamme jerJes Dorph er tilbage med kæmpe opsang: I burde skamme jer

Medierne får en ordentlig tur af den tilbagevendte Jes Dorph-Petersen.

Bildstrecke im Grossformat »

Tv-værten Jes Dorph-Petersen meldte ærligt ud, da han i starten af september fortalte om sit alkoholforbrug. Et forbrug, der betød at han måtte trække stikket og tage imod behandling.

I samme ombæring bad han medierne lade hans familie i fred. Og det er med en ordentlig opsang, at Jes Dorph-Petersen nu er tilbage på Facebook. Mandag aften lyder det fra tv-værten:

- Kære venner. Efter en pause er jeg tilbage på Facebook. Imens har enkelte medier holdt deres helt egen og ganske uskønne fest, hvor de erklærede mig degraderet til bunden af samfundets dybeste kløft. Kun fragmenter af det skrevne passer med realiteterne, lyder det indledningsvis fra TV2-værten, der fortsætter:

- Det har desværre ikke været munter læsning for mine nærmeste og mig selv, og forhåbentlig sidder der nogen journalister og chefredaktører og skammer sig - bare lidt. For min skyld gerne rigtig meget.

I samme ombæring lover han, at han snart er tilbage på skærmen.

LÆS OGSÅ: Jes Dorph aflyser flere foredag



Altid professionel

Da Jes Dorph-Petersen den 2. september selv meldte ud, at han ville holde en pause fra tv-skærmen, skete det med følgende pressemeddelelse:

- Jeg har i perioder haft et for stort alkoholforbrug. Af hensyn til min familie, mit job og mig selv er det derfor nu nødvendigt, at jeg tager en pause og tager imod behandling for at blive helt rask. Jeg er selvfølgelig ked af timingen, for jeg var rigtigt glad for at være kommet godt i gang på ’Go’ aften Danmark’, men lige nu gælder det om at blive fit for fight. Jeg beder om forståelse for, at jeg ud over denne meddelelse ingen kommentarer har, eftersom ro og fokus på opgaven er afgørende vigtigt for mig lige nu. Jeg beder også pressen om at lade min familie være i fred.

'Go' Aften Danmarks' redaktør Helle Sønderby udtalte i forbindelse med Jes Dorph-Petersens pause:

- Siden Jes indtog værtsstolen i ’Go’ aften Danmark’, har vi udelukkende oplevet en dybt professionel, velforberedt og beleven vært, som passer perfekt til vores program. Vi er selvfølgelig kede af at måtte undvære ham for en tid, men har samtidig dyb respekt for Jes’ valg og ønske om helt og holdent at kunne fokusere på sin behandling. Det bakker vi 100 procent op, og vi glæder os til at se ham tilbage i værtsstolen, når han er klar til det.

LÆS OGSÅ: Jes Dorphs kone: - Vi bor ikke sammen længere

LÆS OGSÅ: Chok: Jes Dorph stopper på TV 2 igen - Jeg har haft et stort alkoholforbrug

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress