Af - 03/05-16 17:32

Amalie afslører mediestunt: - Derfor løj jeg om faderen til mit barnAmalie afslører mediestunt: - Derfor løj jeg om faderen til mit barn

Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov har aldrig været kærester. Nu fortæller den unge realitystjerne, hvorfor hun valgte at lyve for medierne.

Bildstrecke im Grossformat »

Den 12. januar meddelte realitystjernen Amalie Szigethy, at hun skulle være mor, og at faderen var hendes kæreste den et år yngre Mikkel Skelskov.

Parret skulle have kendt hinanden i fire år, og sidste år var de så blevet kærester. Da han ikke ønskede at komme i medierne, var han indtil videre blevet holdt hemmelig.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører: - Derfor vil jeg ikke føde naturligt

Nu afslører Amalie, at hun har pyntet lidt på sandheden.

Efter flere offentlige skænderier med den såkaldte kæreste i løbet af foråret, der kulminerede i starten af april med Amalie, der meldte Mikkel Skelskov til politiet for indbrud i hendes hjem, vælger Amalie i dag at stå frem med historien om, hvordan hun og Mikkel løj for medierne om deres forhold.

- Vi aftalte at sige, at vi var kærester. Det lød godt i pressen. På det tidspunkt kunne jeg bare ikke overskue at få hug, siger Amalie Szigethy til bt.dk.

LÆS OGSÅ: Iskold luft: Amalie melder sit ufødte barns far til politiet

- Jeg havde ikke lyst til at høre på, at nu var jeg blevet gravid, og nu skulle jeg være alenemor og ditten og datten. Jeg prøvede bare at tage det i små hug og finde den bedst mulige måde at sige det på, så det føltes rigtigt. Det skulle ikke blive en sørgelig historie. Jeg synes slet ikke, det er sørgeligt. Jeg synes til gengæld, det er en meget stor begivenhed, og jeg er meget lykkelig.

Amalie mødte angiveligt Mikkel Skelskov for fem år siden, hvor de blev 'gå i byen'-venner. Sidste år tog de på ferie sammen til Los Angeles som venner, men så blev Amalie gravid

LÆS OGSÅ: Gravide Amalie: Jeg tør ikke gå ud

- Vi har aldrig været kærester. Vi prøvede at give det en chance, og hvis Mikkel han bevise, at han kan være en faderfigur i min datters liv, så skal han da være så hjertelig velkommen. Men indtil videre har han ikke bevist noget, siger Amalie Szigethy, der kortfattet siger om sit nuværende forhold til Mikkel Skelskov:

- Vi ser ikke hinanden, og vi er ikke venner.

LÆS OGSÅ: Amalie i trekantsdrama: - Jeg får kvalme når jeg tænker på det

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress