Af - 01/07-15 08:27

FORBI: Hollywoods super-par skal skillesFORBI: Hollywoods super-par skal skilles

De har været gift i 10 år, men nu er de to skuespillere igen singler. Sammen har de tre børn.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er slut. Efter 10 års ægteskab går den ikke længere.

Hollywood-parret Ben Affleck og Jennifer Garner går fra hinanden. Det meddeler de i en fælles pressemeddelelse. Heri lyder det:

Efter grundige overvejelser har vi taget den svære beslutning at lade os skille.

Ben Affleck er 42 år. Jennifer Garner er 43 år. Sammen har de tre børn: Violet (9 år), Seraphina (6 år) og Samuel (3 år).

LÆS OGSÅ: Fyrre, fed og færdig? Christian Bale skuler misundeligt til Ben Affleck

'Vi vil forsøge at komme videre via kærlighed og venskab, og vi forpligtiger os til at stadig sammen at være forældre til vores børn, og vi henstiller til, at deres privatliv respekteres i denne svære tid,' lyder det fra skuespillerne.

De fandt sammen under indspilningerne til 'Daredevil' i 2003, og bare to år efter blev de gift.

Over for E Online fortæller en kilde, at parret ikke har boet sammen i de seneste 10 måneder – og for få dage siden blev en flyttebil spottet uden for deres Hollywood-villa.

LÆS OGSÅ: L.O.C og Christiane går fra hinanden

Da Ben Affleck i 2013 vandt en Oscar for 'Argo' blev han kritiseret for at referere til sit ægteskab som et arbejde i sin takketale.

- Jeg vil gerne takke min hustru for at arbejde på vores ægteskab gennem 10 år. Det er arbejde, men det er den bedste form for arbejde. Og der er ingen andre, jeg hellere vil arbejde med, sagde Ben Affleck dengang fra scenen.

Det er anden gang inden for kort tid, at en et celebert Hollywood-par går fra hinanden. Senest sluttede forholdet mellem Sean Penn og Charlize Theron.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress