Af - 28/09-16 15:22

Et halvt år efter: Sådan er det gået X Factor-deltagerneEt halvt år efter: Sådan er det gået X Factor-deltagerne

Metroxpress har snakket med deltagerne fra dette års ‘X Factor’ for at høre, hvordan det er gået dem siden.

Bildstrecke im Grossformat »

Sarah Glerup

Sarah Glerup har siden ‘X Factor’ siddet en måned i Folketinget for Enhedslisten, som den første kørestolsbruger. Desuden har hun fået en kæreste, som hun mødte i april. De er i gang med at planlægge en kattefamiliesammenføring. Hun synger stadig, men hendes deltagelse har især betydet noget, fordi den har været med til at afmystificere folks forhold til at bruge respirator, siger hun.

Alex har blandt andet optrådt sammen med Mads Christian i DR-programmet ‘Sofie Linde Show’, hvor de sang ‘Nede Mette’ for deres tidligere dommer Mette Lindberg.

Jacob Bering bruger stadig sin tid på at synge og forklarer sin deltagelse i ‘X Factor’ på poetisk vis:

“Jeg har ærgret mig, skammet mig, ærgret mig, skammet mig. Nogle gange står man i sit fineste puds og beslutter sig for at slå smutvej over marken, men falder i mudderet og bliver helt mudderet til. Så kan man kun reflektere over ens egen elendige beslutningstagen og sige med et smil, at man aldrig skal tage den smutvej igen, fordi det er ikke altid sjovt at have mudder oppe i sig.”

Embrace løb med sejren, men stødte hurtigt ind i problemer. Deres gruppenavn var nemlig optaget, og derfor er de nu blevet til New:Name. De har i maj udgivet ep’en ‘True Story’, som ikke fik gode anmeldelser. Fra den 13. oktober kan de opleves i animationsfilmens ‘Trolls’, hvor de har lagt stemmer til troldene Satin og Silke.

Mads Christian

Mette Lindbergs darling bruger sin tid på at synge, fortæller han. Han har skrevet kontrakt med et management og er for tiden i studiet for at indspille ny musik. Efter ‘X Factor’ har han optrådt på Vig- og Langelandsfestival. Den 3. juni udgav han singlen ‘Crash Landing’, men snart udkommer han med en ny single. “Jeg har skiftet stil efter min første single, fordi jeg nu selv skriver sangene og er en del af hele processen. Det er en blanding af r’n’b og pop,” siger Mads Christian.

Reem blev nummer to i årets ‘X Factor’, men Sony Music gav hende straks en kontrakt. Hun har endnu ikke udgivet noget musik. Sony Music ved ikke, hvornår det kommer til at ske. De ønsker ikke at putte et tidspres på hende, da hun passer sin skole ved siden af.

The Competition

Den dynamiske duo eksisterer stadig. Theis Olsen og Kristoffer Kornum er fortsat med at spille musik og har netop fået en aftale i stand med produceren Thomas Høgsted, som skal hjælpe drengene med at skabe en ny lyd. “Vi har foretaget en lille uvending fra punk til noget andet. Den anden genre er noget, vi gerne har villet lave, men noget vi bare ikke selv kunne finde ud af at producere,” siger Theis Olsen. Kristoffer er desuden stadig kærester med Katinka, som han mødte under programmet.

Clifforth & Hein

Torben Hein fortæller, at duoen stadig spiller sammen, når der er bud efter dem. På et tidspunkt troede folk, at de var gået hver til sit, fordi de slettede deres fælles Facebook-side, men det handlede mere om, at de også gerne vil ting hver for sig. “Hvis der kommer nogen og spørger, om vi vil lave en demo-cd sammen, så gør vi det,” siger Torben Hein. Han kan godt lide, når Clifforth og Hein kan kombinere foredrag med musik. “Så giver det mening, når man formidler et budskab,” siger han. For det er stadig arbejdet med behandling af misbrugere, han brænder for.

Andrew Murray er stadig på landevejen som rockmusiker. Lørdag den 1. oktober giver han for eksempel koncert på spilletstedet Drop Inn i København.

LÆS OGSÅ: Ny stor ændring i X Factor: 'Guderne hørte mine bønner'

LÆS OGSÅ: Ny dansk popsangerinde: 'Sådan gik jeg fra Youtube til turné med Christopher'

LÆS OGSÅ: 50 nye X Factor-deltagere: Derfor vinder vi

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress