Af - 22/07-16 14:44

Lukas Graham om sin gravide kæreste: Hun kunne få en hvilken som helst mandLukas Graham om sin gravide kæreste: Hun kunne få en hvilken som helst mand

Lukas Forchhammer fortæller om sin kærestes graviditet i et nyt, stort interview.

Bildstrecke im Grossformat »

I april måned løftede Lukas Forchhammer, der er frontfigur i Lukas Graham, sløret for, at han skal være far til september.

Men det var faktisk slet ikke meningen, at nyheden om hans gravide kæreste skulle ud på det tidspunkt. Det fortæller han ifølge TV 2 i et stort interview i torsdagens udgave af Euroman.

Egentlig ville han og kæresten have holdt nyheden om graviditeten for sig selv, men da en ugebladsjournalist opdagede, at han skulle være far, valgte han selv at fortælle medierne om det.

- Jeg kan godt lide at have kontrol. Kontrol betyder meget for mig, siger Lukas Forchhammer ifølge TV 2 i interviewet om beslutningen om selv at gå ud med historien.

I det hele taget vil Lukas Forchhammer ikke afsløre meget om sin gravide kæreste - bortset fra følgende:

- At hun hedder Rillo, at de har kendt hinanden siden skoletiden, men de to blev først kærester i 2013, og at hun er smuk og kunne få hvilken som helst mand, hun ville have. "Og så valgte hun mig...", skriver Euroman ifølge TV 2 i artiklen.

Lukas Forchhammer er samtidig ikke bleg for at indrømme, at det at blive far kommer til at forandre hans liv, og at det skræmmer ham.

- Jeg er rædselsslagen for alt, hvad der sker lige nu. Jeg er ved at miste mit liv og få et nyt. Måske er hinduismens snak om reinkarnation ikke noget, der sker, når du dør. Det sker i løbet af dit liv. Før var jeg søn, nu bliver jeg far. Før var jeg elev, nu er jeg lærer, siger han ifølge TV 2 til magasinet.

Lukas Forchhammers egen far døde i 2012 af et hjertestop i en alder af blot 61 år.

LÆS OGSÅ: Lukas Graham skal være farmand

LÆS OGSÅ: Lukas Graham afslører kønnet på sit barn

LÆS OGSÅ: Stærkt! Lukas Graham scorer tredobbelt platin

LÆS OGSÅ: Lukas Graham afslører: Har brugt millioner af kroner på succesen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress