Af - 23/05-16 23:11

Tidligere bodyguard afslører: Derfor er Kanye verdens største divaTidligere bodyguard afslører: Derfor er Kanye verdens største diva

En amerikansk politimand fortæller om sine 14 dage som bodyguard for Kanye West.

Bildstrecke im Grossformat »

Han har været bodyguard for stjerner som Leonardo DiCaprio og Tobey Maguire, men intet slår hans 14 dage som vagt for Kanye West.

LÆS OGSÅ: Medie: Kim Kardashian er blevet ulidelig!

Den 42-årige amerikanske New York-politimand fortæller til avisen The Sun om sine oplevelser med rap-fænomenet, som han kalder for verdens største diva.

Kanye West har ifølge Steve Stanulis en række mærkværdige vaner: Han trykker for eksempel ikke selv på knappen, når han kører i elevator, hans ansatte må kun gå i helt sort tøj, og så må du for Guds skyld aldrig komme i nærheden af hans hustru Kim Kardashian.

- Engang skulle jeg holde øje med hans datter. Det var meget nemmere end at babysitte faderen. Jeg har arbejdet for en masse vigtige personer, men jeg har aldrig arbejdet for nogen som ham. Han er ti gange værre, end det du ser, og du ved aldrig, hvad der kan udløse et udbrud.

LÆS OGSÅ: YEEZY: Se Kanyes nye sneakers - uden Adidas

Steve Stanulis, der var bodyguard for Kanye West tilbage i februar, fortæller om sin første arbejdsdag, da de skulle en tur i Kanye Wests studie.

- Da vi kom ind i elevatoren, stod Kanye bare med armene over kors og spurgte så, hvorfor jeg ikke trykkede på knappen. Jeg sagde, at jeg aldrig havde været her før og ikke vidste, hvilken etage jeg skulle vælge. Han flippede ud og sagde, at hans tid var kostbar, og at han ikke forstod, hvorfor jeg ikke havde ringet i forvejen og fundet ud af hvilken etage, han arbejdede på.

Der var også en episode med en anden sikkerhedsvagt, der startede med at pisse Kanye West af, fordi han havde taget et par røde sneakers på.

- Fyren kom så til at røre Kanyes skulder i forsøget på at guide ham forbi nogle paparazzi-fotografer. Selvom han jo bare gjorde sit arbejde, blev Kanye sur og sagde, at han aldrig skulle røre ved ham igen. To timer senere var han blevet fyret.

LÆS OGSÅ: Khloe Kardashian indrømmer at stå bag frække tweets fra Kim

Efter 14 dage med Kanye Wests humørsvingninger kulminerede det hele, da Steve Stanulis skulle køre Kanye West og Kim Kardashian til Met Galla i New York.

Kort før afgang ville Kanye West pludselig ikke køre i den planlagte limousine. Han ville hellere ankomme i en sportsvogn. Personalet løb frem og tilbage for at skaffe en ny bil.

Bodyguarden Steve Stanulis løb ind i Kim Kardashian på en af hotellets gange, og før han noget at sige noget, dukkede Kanye West op. Steve Stanulis spurgte sin chef, om der var styr på tingene, men fik intet svar. Kanye West lukkede bare sur døren foran ham.

LÆS OGSÅ: Splid i Kardashian-familien: - Det er virkelig hårdt for mig

Steve Stanulis havde tidligere fået besked på aldrig at snakke med Kim Kardashian og kort efter mødet på hotelgangen, var det så sket: Kanye West havde fyret sin bodyguard.

Læs hele historien HER.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress