Af - 26/10-16 15:54; Opdateret: 26/10-16 16:21

Husker du Hannibal fra 'Hannibal og Jerry'? Sådan ser han ud i dagHusker du Hannibal fra 'Hannibal og Jerry'? Sådan ser han ud i dag

I 1997 spillede Jonathan Kvium hovedrollen i børnefilmen 'Hannibal og Jerry'. I dag er han 26 år gammel, far og forlovet - og drømmen om skuespillet er endnu ikke lagt på hylden.

Bildstrecke im Grossformat »

Som femårig stillede lille Jonathan Kvium sig op og holdt en hjertevarm tale om kærligheden til sin far (kunstmaleren Michael Kvium, red.), der holdt sin 40-års fødselsdag for et stort selskab.

Og sådan blev Jonathan Kvium til Hannibal.

Med til festen var nemlig familiens gode ven Steen Rasmussen (den ene halvdel af det kendte filmmakkerpar ‘Wikke og Rasmussen’, red.) og han manglede lige sådan en som Jonathan til sin nye film 'Hannibal og Jerry'.

- Jeg syntes, at det hele var meget spændende, men der gik ikke lang tid, før jeg fandt ud af, at det ikke bare var en leg, men at det var et rigtigt voksent arbejde. Og det kom meget bag på mig, for jeg var kun fem år gammel, da jeg fik rollen, fortæller den tidligere barnestjerne til metroxpress.

Flere af skuespillerne stod midt i deres gennembrud, så enkelte af dem glemte nogle gange, at de arbejdede sammen med en lille dreng på fem år.

For at få Jonathan Kvium til at føle sig bedre tilpas, indkøbte filmholdet en spilkonsol, så den dengang femårige dreng kunne hygge sig i pauserne, hvor han spillede med lydmanden Asbjørn, som Jonathan var rigtig glad for at tilbringe tid med.

- Jeg husker især også en scene, hvor jeg skulle spise morgenmad, men det kunne godt tage lang tid at optage, så for at holde min opmærksomhed, sagde de så, at ‘nu du skal spise en helt masse cornflakes - til gengæld, så må du putte alt det sukker på, du vil’. Jeg puttede selvfølgelig en halv pakke sukker på, og syntes at det var for fedt.

Jonathan Kvium kan godt huske tiden efter filmen udkom. Hans forældres betingelse for hans medvirken i filmen var, at når optagelserne var slut, skulle Jonathan have lov til at være en normal dreng. Han måtte derfor ikke stille op til interviews og events:

- Og det er jeg rigtig glad for. Det var voldsomt for mig, at se mit eget ansigt hænge på kæmpestore plakater i hele byen. Og i skolen fyldte det i en periode også ret meget. Drengene drillede mig, de store piger syntes, at jeg var ‘sååå søøød’ og de yngre piger løb rundt efter mig, og kaldte mig Hannibal. Det har sikkert været hårdt, men mon ikke, at jeg også syntes, at det var lidt sjovt?

Jeg har ikke medvirket i noget særligt siden 'Hannibal og Jerry', men jeg spillede med i en musikvideo for D-A-D, og det er der ikke så mange, der ved.

For nogle år siden drømte Jonathan Kvium stadig om at blive skuespiller, og han forsøgte og at søge ind på Statens Teaterskole en enkelt gang som 22-23-årig, men kom desvære ikke ind:

- Jeg startede i stedet på universitet, hvor jeg i dag læser designledelse. Den uddannelse vil jeg bruge til senere at blive iværksætter med eget produktionsselskab, da jeg i dag arbejder meget med små filmproduktioner for blandt andre Brandts Museum, hvor jeg både fungerer som instruktør og manuskriptforfatter.

Jonathan Kvium afviser dog ikke, at den gamle drøm kan støves af:

- Jeg ville ikke sige nej, hvis nogen i dag kom og spurgte mig, om jeg ville lave film igen som skuespiller.

Om jeg nogensinde har scoret på at være Hannibal fra ‘Hannibal og Jerry’? Min kæreste sidder ved siden af og rækker hånden i vejret. Jeg praler ikke med det, men jeg kan nok ikke undsige mig det.

Til dagligt nyder den tidligere barnestjerne desuden livet som far - og kommende ægtemand:

- I august sidste år blev jeg far for første gang. Det var ikke planlagt, men min lille datter er det bedste, der nogensinde er sket for mig. Hun er mit absolutte et og alt, og på hendes 1-års fødselsdag friede jeg til hendes mor.

LÆS OGSÅ: Kan du huske 'Esben' fra Anja & Viktor-filmene? Her er han i dag

LÆS OGSÅ: Husker du Wilhelm fra 'Brødrene Mortensens jul'? Sådan ser han ud i dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress