Af Benedikte Brix - 27/01-16 18:23; Opdateret: 27/01-16 19:06

Fans lækkede nummeret på Biebers kæreste: I chok over sms'erFans lækkede nummeret på Biebers kæreste: I chok over sms'er

Hailey Baldwin taler ud om de grænseskridende beskeder, hun har modtaget, efter hendes nummer er blevet offentliggjort på nettet.

Bildstrecke im Grossformat »

Forestil dig, at dit telefonnummer bliver lækket online. Forestil dig så, at du er verdenskendt - og at din kæreste hedder Justin Bieber.

Hailey Baldwin oplevede en sms-storm af dimensioner, efter hendes telefonnummer blev offentliggjort på Twitter. Stjernen, der er datter af skuespilleren Stephen Baldwin og arbejder som model, modtog nemlig en lang række hadfulde beskeder fra fremmede, der brugte lejligheden til at svine hende til.

LÆS OGSÅ: Smaskforelsket Justin Bieber? Kysser løs på kendisdatter

Hailey Baldwin har kommenteret hele episoden på sin egen Twitter-konto, hvor hun har skrevet om, hvordan det er at høre andres ufiltrerede meninger.

- For at være helt ærlig, så er jeg lidt ligeglad med, at mit nummer blev lækket. Det er en lille hovedpine. Jeg er bare oprigtigt chokeret over de ting, der er blevet skrevet og sagt til mig, skriver Hailey Baldwin i det første af tre på hinanden følgende tweets.


- Jeg er bare ked af, at folk tænker de her rædsomme ting om mig. Men det er den verden, vi lever i, fortsætter stjernen.


Mange af de beskeder, Hailey Baldwin har modtaget, kommer formentlig fra fans, der ikke kan bære, at modellen er i et forhold med Justin Bieber. Sangeren har delt flere billeder af sig selv og Hailey Baldwin på Instagram, blandt andet et billede, hvor parret kysser.

LÆS OGSÅ: Justin Bieber har fået ny frisure: - Jeg ligner en idiot

Heldigvis har stjernen ikke ladet sig slå ud af oplevelsen. I stedet fremhæver Hailey Baldwin de fans, der står hende nær og er loyale over for hende.

- Og til resten af jer, som er så søde og rare, tak, jeg lægger mærke til det hver dag, skriver modellen.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress