Af - 19/10-15 17:23; Opdateret: 19/10-15 18:01

VIDEO: Dansk rapstjerne spytter på gymnasieelev - Vil du slås?VIDEO: Dansk rapstjerne spytter på gymnasieelev - Vil du slås?

Rapperen undskylder episoden med, at han fik kastet en øl i hovedet.

Emil Stabil på Fjerritslev Gymnasium den 2. oktober. Video: Susanne Jensen/MX Se video i større format i vores videosektion Videoportal

SE VIDEOEN ØVERST I ARTIKLEN

Rapperen Emil Stabil har med landeplager som 'Er det en fugl' og 'Allerede is' taget Danmark med storm i det seneste år. Men i Nordjylland – nærmere bestemt på Fjerritslev Gymnasium – er interessen for hans kække rap blevet iskold.

Her blev Emil Stabils koncert tidligere på måneden skæmmet af en episode, hvor den unge rapper spyttede på og råbte mod publikum efter en batalje med en række gymnasieelever.

Aalborgensiske Susanne Jensen stod på første parket og optog episoden med sit mobilkamera.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Endimensionel dumrap

- En dreng blandt publikum kaster et ølkrus op mod ham. Som jeg ser det, er den tom, og den rammer scenen. Det provokerer Emil Stabil, og han spytter ud over publikum og rammer midt i flokken.

Efterfølgende råber Emil Stabil: - Vil du slås, eller hvad?

Susanne Jensen, der deltog i festen, fordi hun i sommer blev student fra gymnasiet, var rystet over rapperens opførsel:

- Når man står på en scene, burde man kunne tage sådan noget. Det er for klamt lavet. Han spyttede jo ikke engang på ham, der havde kastet. Jeg synes, han burde være et større menneske end det, siger Susanne Jensen, som efter episoden gik fra koncerten.

Emil Stabil udlægger episoden en smule anderledes. Han oplevede flere provokationer fra en særlig gruppe, og det endte med, at han fik kastet en øl i hovedet.

LÆS OGSÅ: Emil Stabils rap deler vandene men...: - Jeg tjener bedre end de fleste advokater

- Det er sådan, at vi altid møder glade mennesker, og vi selv er glade, når vi er ude at spille. Det her er første gang nogensinde, vi mødte idioter på landevejen. En gruppe drenge, der vel følte sig provokerede af, at pigerne ikke kiggede på dem, brugte hele showet på at provokere. Det var let nok at ignorere, indtil jeg fik en fadøl i smasken, skriver Emil Stabil i en mail til metroxpress og fortsætter:

Selvfølgelig ikke det smarteste træk, men nogen gange ved man ikke, hvad man skal gøre. Alle mister vel kontrollen nogen gange. Jeg snakkede med en lærer efter showet om episoden, og han undskyldte mange gange over for mig.

Emil Stabil er heller ikke selv bleg for at sende en undskyldning videre til gymnasieeleverne:

- Undskyld, hvis jeg ramte en uskyldig.

På Instagram er han dog en anelse mere kæk. Her har han lagt dette billede op af en spyttende Tupac Shakur:

Håber I har haft en god mandag folkens :)

A photo posted by Emil Stabil (@denrigtigeemilstabil) on



Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress