Af - 13/10-15 23:13

Benjamin Lasnier: Her er jeg om fem årBenjamin Lasnier: Her er jeg om fem år

På bare tre år er 16-årige Benjamin Lasnier gået fra at være en ”tilfældig teenager” på Instagram til et internationalt teenageidol med sin egen dokumentarserie på DR.

storybild

Hele efterårsferien kan du følge Benjamin Lasnier i DR-dokumentarserien "Benjamin". (Billede: Polfoto/Sebastian Buur Gunvald/Arkiv)

Det hele startede med et Instagram-foto, som Benjamin Lasnier postede for tre år siden. I dag har det udviklet sig til næsten én million followers på Instagram, fem millioner følgere på facebook, en pladekontrakt, en tøjkollektion, en bog og senest en dokumentarserie om hans liv, der bliver vist i efterårsferien på DR Ultra.

Tanken om, at Instagram skulle bruges til noget større end til at høste likes, opstod da også hurtigt, fortæller den unge sanger til metroxpress.

- Jeg begyndte at tænke på, om jeg kunne bruge Instagram som et springbræt til musikken og få fansene til at følge med mig ind i næste kapitel af mit liv”, forklarer Benjamin Lasnier, der for nylig sendte debutsinglen ”Love You Out Loud” fra hans kommende album på gaden.

LÆS OGSÅ: TV: Tre tip til Instagram fra Benjamin Lasnier

Han fortæller, at han er glad for at være nået så langt i så ung en alder, da han tror, det gør det lettere at komme frem i musikverdenen.

- Når du er ung, ændrer du dig jo hele tiden - din stemme og dit udseende ændrer sig. Det i sig selv er jo sindssygt interessant for dem, der følger dig”, siger Benjamin.

Han håber, at næste skridt bliver at optræde rundt omkring i landet med sin nye musik. Derudover skal alle sideprojekterne passes – og nye udtænkes.

Men det primære vil være musikken – også når han ser fem år ud i fremtiden.

- Mit mål er egentlig bare at lave god musik og gøre folk glade gennem min musik. Det er det, jeg gerne vil opnå, fortæller han.

Dokumentarserien "Benjamin" vises hver dag i efterårsferien kl. 18.00 på DR Ultra.

LÆS OGSÅ: Med Olivias app kan du undgå det pinligste, du kan gøre på Instagram

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress