Af - 22/06-15 14:46

Wozniacki vil være tv-vært: Her er hendes mulighederWozniacki vil være tv-vært: Her er hendes muligheder

Caroline Wozniacki fortæller i et nyt interview, at hun drømmer om at lave tv. Vi har fundet et par muligheder frem til hende.

Bildstrecke im Grossformat »

Om det er broderen Patriks medvirken i 'Vild med dans', der har givet hende griller i hovedet, eller hvor det kommer fra, ved vi ikke, men da Caroline Wozniacki fornyligt gav et interview til den engelske tv-station BBC, luftede hun sine fremtidsdrømme indenfor tv-branchen.

- Jeg vil gerne lave tv. Jeg vil gerne være vært på et program eller en tv-serie. Det ville være spændende, lyder det fra den 24-årige danske tennisstjerne og uddyber, at det også kunne være som vært på et talentshow eller noget andet sjovt.

Hun tilføjer, at hun har flere forretningsideer i kikkerten, som hun dog ikke kan fortælle om endnu.

Caroline Wozniacki er for tiden i Sydengland for at deltage i tennisturneringen 'Ageon International' som opvarmning til næste uges Wimbledon-mesterskaber i London.

Under sit besøg i det engelske fik hun også tid til at pleje sine sponsorer. Blandt andet det belgiske chokoladefirma Godiva, hvis chokolader hun smagte på til ære for kameraerne.

Til BBC afslører hun, at hun stadig mangler et særligt område at blive sponsoreret på.

- Jeg kunne godt tænke mig en partner inden for bilindustrien. Det ville være fantastisk, eftersom det er en af de kategorier, jeg ikke har en sponsor fra, siger hun med et grin.

Måske Caroline så skulle blive vært på Top Gear? Se hendes værts-muligheder i galleriet øverst.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress