Af - 23/10-15 07:47

Tillykke: Her er 70 ting du (formentlig) IKKE vidste om Kim LarsenTillykke: Her er 70 ting du (formentlig) IKKE vidste om Kim Larsen

Vidste du, at Kim Larsen hader golf, engang havde et rygestop i fire måneder og juleaften tvinger sine børn til at synge ti salmer, før der åbnes gaver op? Metroxpress hylder hele Danmarks nationalskjald med 70 ting, som du (måske) ikke vidste om Kim Larsen.

Bildstrecke im Grossformat »
Kim Larsen aftjente sin værnepligt i civilforsvaret i Padborg i sommeren 1968. Han fik sin læge til at dokumentere, at han havde allergi for uniformer, så da han skulle stå standby for hæren de næste to år, slap han for at bære uniform. Du kan måske huske hans 2008-album 'Glemmebogen for børn', hvor han fortolkede gamle børne-sange. Kan du så huske, at han allerede i 1993 gik barndommens vej med 'Elefantens vuggevise' og 'Spørge Jørgen' på de to børnealbum 'Åh abe' og 'Pa-papegøje'? Da Kim Larsen gik på højskole, skrev han en roman på 500 sider med titlen 'En dags lykke'. Alle forlag sagde nej. Gyldendal var interesseret, men syntes, den var 100 sider for lang. Så gav Kim Larsen op. Modsat de fleste andre kunstnere er Kim Larsen ikke i mod Pia Kjærsgaard. "Jeg er liberalist i min overbevisning. Jeg bryder mig bare ikke om kapitalismen. Den er for grådig. Jeg synes, Pia Kjærsgaard siger nogle rigtige ting ind i mellem. Jeg hører ikke til dem, der hader hende. Men jeg er bestemt ikke Pia Kjærsgaard-fan." Kim Larsen forsøgte engang at læse Hitlers bog 'Mein Kampf', men efter ti sider kunne han ikke klare mere. Kim Larsens livret er pasta pomodoro (pasta med tomat og hvidløg) og et glas køligt chianti-vin. I 2003 blev Kim Larsen tilbudt en livslang ydelse på finansloven for sit bidrag til dansk kulturliv, men han sagde nej. Staten skulle hellere bruge penge på dem, der virkelig behøvede dem. Til trods for at Kim Larsen har levet af musik siden 60'erne, har han aldrig lært at læse noder. Kim Larsens debut som skuespiller var i 1970 i filmen 'Ang. Lone', hvor han spiller kæreste til karakteren Lone. Gasolin leverede soundtracket. Kim Larsens foretrukne cigaretmærke er Eiffel, som han i 1982 hyldede med minialbummet '5 Eiffel'. Kim Larsen stillede i 1979 op i dansk melodi grand prix med sangen 'Ud i det blå'. Han måtte dog nøjes med en tredjeplads, mens Tommy Seebach snuppede førstepladsen med 'Disco Tango'. Kim Larsens europæiske yndlingsby er Rom, og da han som ung i 1963 tog på togtur derned med en ven, fandt de på at gemme sig for vagterne i Colosseum og overnattede på øverste etage med udsigt over hele byen. I 1984 gik Kim Larsen ned med stress efter at have turneret med 'Midt om natten'. Han fik betændelse i bugspytkirtlen og var på vandvognen i hele 1985. Kim Larsen gik som barn på danseskole, hvor han blandt andet lærte at danse jitterbug. Kim Larsen er uddannet lærer, men arbejdede kun i et halvt år på Gerbrandskolen på Amager i et halvt år, før Gasolin tog over. Selvom Kim Larsen er imod kongehuset og blandt andet sagde nej tak til kronprins Frederik og kronprinsesse Marys bryllup i 2004, kan han dog godt lide dronning Margrethe og sagde derfor ja tak til at optræde til hendes 70 års fødselsdag i 2010. Kim Larsen er kendt for sin store kærlighed til cigaretter. I starten af 90'erne forsøgte han dog en kort overgang at stoppe, men efter fire måneder røg han i igen. "Og så blev jeg skilt," har han udtalt. Resten af Gasolin var kæmpe fans, men Kim Larsen kunne ikke fordrage den legendariske rockmusiker Jimmy Hendrix. Det larmede alt for meget efter min smag. Kim Larsen synes ikke, Tuborg og muskelsvindsfonden hører sammen, så derfor har han altid holdt sig langt væk fra Grøn Koncert. Engang indrykkede han en avisannonce med teksten 'Tuborg gør livet lidt kortere'. Da Anders Matthensen i 2009 lavede filmen 'Sorte kugler', skrev han et brev til Kim Larsen for at høre, om han ikke ville levere en sang til en afgørende scene. To dage senere lå der en cd i Anders Matthesens postkasse fra Kim Larsen med teksten 'her er, hvad, jeg har lavet. Hvis du kan bruge det, er det fint, hvis ikke så er vi lige gode venner'. I 2006 sagde Kim Larsen nej tak til at få et ridderkors af dronning Margrethe, da han er republikaner og desuden ikke synes, det 'sømmer sig for en gammel gadedreng og popsanger at føre sig frem med kors og bånd og stjerner', som han skrev i en pressemeddelelse. Kim Larsen har været gift tre gange. Første gang med ungdomskæresten Mariann Herløv Larsen i 1968. I 1973 blev han gift med Hanne Qvist Larsen (Inspiration til 'Kvinde min') og i 2001 Liselotte Kløvborg Larsen (Inspiration til albummet 'Hvem kan sige nej til en engel), som han bor i Odense med i dag. Selvom Kim Larsen kritiserer Tuborg for at slå plat på muskelsvindsfonden under Grøn Koncert, så er det alligevel hans foretrukne øl. Sangene 'Stille verden' og 'Lille spej' fra Kim Larsens 'Gammel hankat'-album fra 2006 er skrevet af Anders og Peter Lund Madsen, der oprindeligt brugte dem i deres 'Mr. Nice Guy'-show i 2004. Kim Larsen er helt sikkert ikke fan af denne artikel, for han hader gratisaviser. Da han i 2006 skal lægge en plan for, hvilke medier han gider tale med i forbindelse med et nyt album, afviser han alle gratisaviser med ordene: 'Det er ikke aviser, det er forurening'. Kim Larsens drøm om en karriere i USA døde endeligt i foråret 1982, da han sammen med sit amerikanske band Jungle Dreams afsluttede en turné i Göteborg med to opvarmningsjobs for The Rolling Stones. Kim Larsen gad ikke være et opvarmningsnavn, men resten af bandet ville gerne, så de blev uvenner, og så skred Kim Larsen. Kim Larsen hader rap-musik. "Hiphop og techno? Jeg fatter ikke en lyd af det. Rap er noget af det værste, jeg ved. De gamle popnumre varede to minutter. Rap bliver bare ved og ved." Kim Larsens fulde navn er Kim Melius Flyvholm Larsen. Hans far var skolelærer, så han fik det latinske mellemnavn 'Melius', der betyder 'den bedre'. Sangen 'Susan Himmelblå' fra 'Midt om natten' er oprindeligt skrevet som en konfirmationssang til Gasolin-kollegaen Franz Beckerlees datter. Kim Larsen forbød sine børn at spille Playstation. Kim Larsen skulle i 1998 have været med i TV2's julekalender 'Brødrene Mortensens jul'. Da han fandt ud af, at Fætter BR var sponsor sprang han fra, og i stedet gik rollen til Flemming 'Bamse' Jørgensen. De fleste anser de sidste fire cifre på sygesikringskortet for privat, men ikke Kim Larsen. I 1979 afslørede han sit fulde cvr-nummer ved at kalde sit album '231045-0637'. I starten af 60'erne gik Kim Larsen på Askov højskole, hvor hans mentor var den senere tv-vært Niels Højlund. Kim Larsen stemmer altid blankt, når vi går til valg. "Det mest borgerlige jeg har stemt på er de radikale. Det gør jeg ikke mere. Når jeg stemmer nu, så stemmer jeg blankt. Men jeg går stadig op og stemmer. Det skylder jeg sgu mine forfædre, som har kæmpet for den stemmeret." Da Kim Larsen i 1992 ville genopfinde sig selv med Sort Sol-produceren Kim Hyttel, skulle der laves en musikvideo til singlen 'Leningrad'. Her hyrede han Lars Von Trier til at stå for instruktionen. Kim Larsen havde i 1990 en 42-årig, kvindelig stalker fra Nakskov, som blev idømt 30 dages betinget fængsel efter at have generet ham og hans familie 17 gange. Hvis du lytter godt efter, kan du på Rasmus Nøhrs 2010-album 'Fra kæreste til grin' høre Kim Larsen på kor. Da man i 2005 udsendte Kim Larsen-hyldest-albummet 'Værsgo 2', skulle 'Popstars'-pigegruppen EyeQ have medvirket med deres version af Kim Larsens 'De fjorten astronauter'. De blev i sidste ende erstattet med Tue West. Fra bogen: 'Larsen' af Peder Bundgaard Kim Larsen forstår ikke, folk gider spille Gasolin-jam-bands. "Jeg fatter simpelthen ikke, at de gider. Jeg kan godt forstå, at man spiller andres numre. De første 10 år, jeg spillede guitar, spillede jeg kun andres numre, fordi je gikke havde drømt om, at jeg kunne lave musik selv. Bob Dylan, Cliff Richard, Little Richards og den slags. Men at begynde at ligne personerne, at blive en Elvis-klon, det kunne jeg ikke tænke mig." Gasolin nægtede at stille op til dansk melodi grand prix. Deres manager pressede på, og de fik skrevet sangen 'Se Venedig og dø', men de sprang fra til sidst og gav den til Lone Kellermann, der dermed fik sig et kæmpe hit. Kim Larsen hader generelt alt, der er nyt. Han synes for eksempel, at bilen og telefonen er dårlige opfindelser. "Når folk sætter sig ind i en bil, så er det 'flyt dig din idiot'. Det siger de ikke, hvis de går hen ad gaden. Så er det 'undskyld' og 'værsgo'. Eller at tale i telefon, der er det da bedre at skrive et brev eller gå hen til dem, man vil give en meddelelse." Kim Larsen elsker julen og går hvert år i kirke juleaften, men synes, påsken, er den kedeligste højtid. I 2010 fik Kim Larsen en diskusprolaps og måtte derved aflyse sin efterårsturné. Han har efterfølgende døjet med rygproblemer og tog sin seneste turné siddende. Da rockgruppen Sort Sol indgik et samarbejde med telefonfirmaet Sonofon, kaldte Kim Larsen dem konsekvent for 'Sort Sonofon'. Da BT i 2001 spurgte, hvad han syntes om deres 'Kvinde min'-hyldest 'Rhinestone', var han svar helt kort: 'Nå, det var da pænt af dem'. Tilbage i 1991 var han dog kæmpe fan af bandet efter at have hørt 'Flow My Firetear'. Han fyrede sit gamle pladselskab og hyrede Sort Sols-producer – nu skulle Kim Larsen lyde beskidt. Resultatet blev Kim Larsens største fiasko – albummet 'Wisdom is Sexy'. Kim Larsens far Alfred M. Larsen (døde 89 år gammel i 2005) skred, da Kim var fem år. Han voksede derfor op alene med sin mor Eva Flyvholm (døde 96 år gammel i 2014) og storebror i en lejlighed i Københavns nordvestkvarter og har aldrig snakket med sin far siden. Kim Larsen foretrækker blondiner. Jeg kan jo ikke stå for højhælede blondiner. Ifølge Danmarks statistik render der 868 mænd rundt i Danmark og hedder Kim Larsen. Til sammenligning er der kun én, der hedder Rasmus Seebach. Gasolin-klassikeren 'Kvinde min' er ifølge Kim Larsen stærkt inspireret af The Shadows 'Wonderful Land'. Sangen blev desuden skrevet i løbet af en nat. Efter Gasolins opløsning flyttede Kim Larsen i 1978 til New York for at slå igennem i Guds eget land. Efter tre år og uden gennembrud rejste han tilbage til København. Kim Larsens foretrukne tøjbutik er herremodebutikken Troelstrup i København. Kim Larsen ser filmene 'Ditte menneskebarn' og 'Rumrejsen år 2001' mindst én gang om året. 'Ditte menneskebarn' får ham altid til at græde. Da Kim Larsen gik solo, måtte han selv sørge for at komme rundt og anskaffede sig derfor en grå citroën 2CV. Som helt ung havde Kim Larsen et sommerjob på Laurtiz Nielsens fabrikker i Haraldsgade på Nørrebro, hvor han pakkede elektriske relæer. Det var sgu at gå på arbejde. Kim Larsen havde et sommerhus på toppen af Sjælland i byen Melby. Ekskonen Hanne Qvist Larsen overtog det, da de blev skilt i 1994. Wikipedia Kim Larsen har udtalt, at han ikke gider skifte ble. Når det kommer til børneopdragelse, mener han, at børn har godt af en endefuld, når de er uopdragne. Kim Larsen synes, golf er en latterlig sport, der dyrkes i fashionable klubber af rige mennesker, som går rundt på en græsplæne med små hvide kugler. Kim Larsen-albummet 'Kielgasten fra 1989 er opkaldt efter spillestedet af samme navn i Holstebro. Han havde længe drømt om at lave en musical, så han forsøgte sig samtidig at lave en sammen med Erik Clausen, men 'Kielgasten' blev en fiasko. Da Kim Larsen var barn, forsøgte han at blive optaget i et drengekor, men han kunne ikke huske ordene til 'I østen stiger solen op' og blev derfor afvist. Når man går rundt om juletræet juleaften, skal man mindst synge 10 samler, før man begynder at åbne gaver, lyder Kim Larsens jule-regel. I 2000 blev Kim Larsen overtalt af sin ven Klaus Rifbjerg til at genoptage skuespillet og medvirke i drama-filmen 'Charlie Butterfly', som skulle optages i Polen. ASA Film måtte dog udskyde projektet af økonomiske grunde, og da Peter Ålbæk og Zentropa genstartede projektet, sprang Kim Larsen fra igen og overlod sin rolle til Baard Owe. Hvis du lytter ordentlig til 'Langebro'-teksten, så giver den ikke mening rent geografisk. Det giver alligevel mening, fordi det oprindeligt var Knippelsbro, som Kim Larsen kom gående hen over en tidlig morgen og så en, der stod og græd. Langebro lå bare bedre i munden, da nummeret skulle indspilles. I slutningen af 60'erne besluttede Københavns kommune at erklære en række bygninger for uegnede til menneskebolig. Politiet stormede bygningerne og smed en arrig Kim Larsen på gaden, der en kort overgang derfor måtte overnatte i ulåste opgange. Kim Larsen har i løbet af sine tre ægteskaber fået seks børn. Den ældste, Pelle (opkaldt efter Pelle Erobreren) blev født i 1968. I sit andet ægteskab fik han børnene Sylvester, Alice og Molly. Sammen med sin tredje kone har han sønnerne Hjalmer og Lui. Hvor andre nyder at lytte deres egne værker igennem, lytter Kim Larsen aldrig til sine egne sange. Det lyder meget underligt, men man kan godt blive træt af sig selv. Kim Larsen er kæmpe Tintin og Herge-fan. Han ser sig selv i figuren Max Bjævermose – en påtrængende forsikringssælger, som gør livet surt for Kaptajn Haddock. Kim Larsen-klassikeren 'Haveje' er skrevet af Jacob Haugaard, som oprindeligt havde optrådt med den til forestillingen 'Gorilla Galla' i 1982 uden større succes. Kim Larsen er ikke fan af reality-tv og har udtalt om 'Baren' og 'Big Brother': "Der må være grænser for tyndskid. Det er sgu for meget – eller rettere sagt alt for lidt. Det gider jeg ikke bruge min tid på." Om 'Robinson Ekspeditionen' og 'Popstars' har han sagt: "Den kører meget på forloren underholdning for tiden med 'Popstars' og 'Robinson' og luk mig lige ind i huset, og så kommer jeg ud om fem år. Jeg gider sgu ikke se det. Der skal være lidt mere mel i posen. Jeg kan godt lide letbenet underholdning, det er slet ikke det. Men hvis der ikke er andet?". Kim Larsens debut på dansk var ikke med Gasolin. De andre bandmedlemmer var i starten ikke meget for synge på modersmålet, men Kim Larsen var fyldt med ord, så han samlede et band under navnet Larsen og co. med blandt andet Stig Møller fra Steppeulvene og udsendte singlen 'Damen på taget' – dog uden større succes. Kim Larsen fik i 1981 et hit i Frankrig med sangen 'Donnez Moi Du Feu'. Kim Larsens album 'Midt om natten' fra 1983 er med 650.000 solgte eksemplarer det bedst sælgende album i Danmark nogensinde.

- Kim Larsen skred i 1998 fra en TV 2-julekalender, fordi Fætter BR var sponsor.

- Kim Larsen har engang overnattet ulovligt i Colosseum i Rom.

- Kim Larsen lyver, når han synger om Langebro.

Fordi det i dag er hele Danmarks Kim Larsens 70 års fødselsdag, har vi læst en hulens masse gamle interviews, gennembladret en stor bunke bøger og googlet til vi ikke kunne mere for her at kunne præsentere: 70 ting du (formentlig) ikke vidste om Kim Larsen.

Klik dig igennem de 70 facts i galleriet øverst.

LÆS OGSÅ: Upassende: Sådan ødelagde Kim Larsen sin USA-karriere

LÆS OGSÅ: LISTE: Så meget tjener de danske musikstjerner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress