Af - 03/04-16 15:06

Nikita Klæstrup gør det igen: Slår denne frække kjole originalen?Nikita Klæstrup gør det igen: Slår denne frække kjole originalen?

Nikita Klæstrup viser igen formerne frem til politisk møde.

Bildstrecke im Grossformat »

Se billedet af den nye kjole i galleriet herover.

Nikita Klæstrup er en kvinde med mange interesser. Hun går op i tøj, ligesom hun går op i politik. I weekenden fik hun lov til at kombinere sine interesser.

Her mødte hun nemlig op til Liberal Alliancens landsmøde i en særdeles skarp kjole, der igen har fået hendes mange følgeres opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Det tænkte fyrene første gang de så Nikita Klæstrup på 'Paradise Hotel'

- Folk kunne godt lide kjolen. Jeg fik ikke nogen klager i hvert fald, siger Nikita Klæstrup til metroxpress.

Hun kan også selv bedre lide denne kjole end den 'originale' fra 2015.

- Den her er mere interessant, fordi den har slids foran, hvor den anden havde det bagved. Den anden er også bare almindelig sort, hvor den her er mere mermaid blue.

Da hun i januar sidste år blev kendt som 'hende med kjolen' var det til Konservativ Ungdoms jubilæum, og her var kommentarerne noget mere ondskabsfulde på de sociale medier.

At kvinder ikke både kan være smukke og kloge eller være frækt klædt og politisk aktive er fordomme, som Nikita Klæstrup forsøger at gøre op med - og hun insisterer på at vise sin krop frem, men stadig blive taget alvorligt.

Hun håber på, at hun kan være med til at ændre folks syn på det ved at blande sig i debatten.

LÆS OGSÅ: Nikita Klæstrup afslører mere om sin kommende ulovlige tatovering

- Jeg håber, at der er ting, som har rykket sig (siden januar 2015, red.), men jeg har ikke set en direkte effekt af det. Det er en langvarrig proces, som jeg selvfølgelig vil blive ved med at kæmpe for.

- Man skal blive ved med at blande sig i debatten og ikke være bange for at sige fra. Vi skal opdrage den næste generation bedre. Generationskiftet ændrer ofte et samfunds holdning. Det har vi set med homoseksuelle ægteskaber, fordi alle de snæversynede mennesker simpelthen bare er døde af alderdom, siger Nikita Klæstrup.

Men selv om hun er en kvinde med stærke holdninger, så er en politisk karriere ikke noget, som er på tegnebrættet for den unge kvinde. Endnu i hvert fald.


LÆS OGSÅ: TV: 10 frække Tindersamtaler

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress